Arrangement
Sådan får du klæbehjerne!
Du kender det sikkert! Du går i supermarkedet på vej hjem fra arbejde efter nogle få ting til aftensmaden og madpakkerne i morgen; æbler, rugbrød, leverpostej, agurk og oksefars. Men du kommer kun hjem med rugbrød, leverpostej og oksefars!
Tilmeldingsfrist: 30. september 2025 kl. 23.55
CREATE Aalborg Universitet, Aalborg
Onsdag den 1. oktober 2025
kl. 17.00 - 19.15
0,00 kr.
Dansk
Måske har du også prøvet at stå over for en person, der hilser så hjerteligt på dig, mens du forgæves graver i din hjerne for at komme i tanke om personens navn? Eller at glemme pointer, når du holder tale eller præsentationer på arbejde? Så er det på tide at rette op på din hullede hukommelse.
Og det kan lade sig gøre med selv en forholdsvis lille indsats, fortæller professor og hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær i bogen "Klæbehjerne". Den nyeste hjerneforskning dokumenterer, at den menneskelige hjerne er plastisk og dermed kan formes og udvides ved dagligt brug.
Sammen med journalist Anne Mette Futtrup beskriver Troels Wesenberg Kjær i bogen, hvordan det kan gå til, at hjernen kan blive større og stærkere gennem træning på lige fod med biceps og triceps. Forfatterne fortæller til de travle, at selv små uvante udfordringer i dagligdagen gør gavn: at gå baglæns et par minutter hver dag, at løse en sudoku, synge en sang eller vælge en anden vej hjem fra arbejde end den sædvanlige. Har du tid til mere, opfordrer bogen til større forandringer i din hverdag og dermed bedre hukommelse ved for eksempel at lære et nyt sprog, at forære GPS’en væk og udelukkende køre efter kort, eller at lære kongerækken udenad fra Gorm den Gamle til Margrethe II.
Jo mere, du bruger hovedet, des bedre.
Dagens foredrag tager afsæt i bogen, så du kan teste din hukommelse, og du kan lære metoder og teknikker til at lære at huske bedre.
Troels W. Kjær, professor, hjerneforsker, Københavns Universitet
KompetenceForum Nord medbringer vand, sodavand og øl fra oplæggets begyndelse, ligesom vi efter oplægget nyder noget lækkert at spise - evt. spørgsmål kan rettes til arrangøren på mail: erik.nicolaisen@m.ida.dk.
Tilkøb af bogen er muligt - OBS på at bogen bestilles hjem senest 20. september 2025.
Priser
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 125 kr. |
Bogen "Klæbehjerne" | 100 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Rendsburggade 14
9000 Aalborg
Auditorium 3.107 (stueplan - ned mod vandet)
Hvornår
kl. 17.00 - 19.15