Arrangement

Særudstillingen "Gæstearbejderne i Danmark" på Immigrantmuseet i Farum. Rundvisning og frokost

Vi bliver vist rundt i Immigrantmuseets udstilling i Farum Kulturhus, der ved åbningen blev meget rost og anbefalet af bl.a. Politiken og Weekendavisendag. Museet er Danmarks eneste specialmuseum for indvandringens kulturhistorie.  

Tilmeldingsfrist: 17. oktober 2023 kl. 23.55

Immigrantmuseet i Farum, Farum

Tirsdag den 24. oktober 2023

kl. 11.30 - 14.30

160,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Immigrantmuseets aktuelle udstilling "Gæstearbejderne - Fortællinger fra 70'erne"
handler om de indvandrere, der kom til Danmark som gæstearbejdere for 50 år.
 

Oplev de mange personlige fortællinger om mødet med Danmark og danskerne, om livet mellem to kulturer og om at opbygge en ny tilværelse i det fremmede – og bliv klogere på
historien om den væsentlige betydning, som 70’ernes arbejdsindvandring fra bl.a. Tyrkiet, Pakistan, Marokko og Jugoslavien har haft for det danske samfund. Nye som gamle genstande, fotografier og vidnesbyrd fortalt af de tidligere gæstearbejdere selv tager os med tilbage til 70’ernes verden: til et hårdt arbejdsmarked og kummerlige boligforhold, til savn og afsavn, til værdier og identitet, til nye madkulturer og aftryk på musik og litteratur, til kærlighed og familieliv, til populære samlingssteder og tilrøgede klubber.
 

Udstillingen bygger på et stort dokumentationsprojekt, som museet påbegyndte i 2021 for at indsamle vidnesbyrd fra tidligere gæstearbejdere og sikre deres beretninger for eftertiden som del af vores fælles danmarkshistorie. 

Vi slutter med at spise frokost i form af 2 stk. højtbelagt smørrebrød i den nærliggende Café Kaiser på Farum Bytorv med en fadøl /vand/glas vin samt kaffe & thé. For at reducere ventetiden ved frokosten bestiller vi på forhånd og vi kan vælge 2 stk. blandt 6 forskellige slags smørrebrød. Vi kan vælge mellem:

1. Fiskefilet, 2. Hønsesalat, 3. Roastbeef, 4. Æg og rejer, 5. Hakkebøf med spejlæg, 6. Laks      

Frokosten bestilles som en del af tilmeldingen  

Deltagerprisen omfatter rundvisning i museet samt frokost med en stor fadøl/et glas husets vin eller en vand samt kaffe/thé.  

  

Arrangør: John Cederberg, tlf. 2083 8538. Mail: johncederberg@mail.dk  

Priser

Ledigt IDA-medlem

160 kr.

Medlem

160 kr.

Seniormedlem

160 kr.

Studiemedlem

160 kr.

Tilvalg

Første ledsager

160 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Immigrantmuseet i Farum
Kulturhuset
3520 Farum

Hvornår

Tirsdag den 24. oktober 2023
kl. 11.30 - 14.30

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 17. oktober 2023 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Fredag den 13. oktober 2023 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

22

Arrangør

SeniorForum, IDA København

Arrangementsnr.

348797
Login og se tilknyttede filer