Arrangement

Særudstillinger på Thorvaldsens Museum

Der er på denne dag to særudstillinger omhandlende Bertel Thorvaldsen. Den ene om manden og kunsten på rejse. Den anden om hvordan Thorvaldsen opfattede friheden for sig selv og i samfundet.

Tilmeldingsfrist: 27. april 2025 kl. 23.55

Thorvaldsens Museum, København K

Tirsdag den 29. april 2025

kl. 11.00 - 15.00

100,00 kr. - 260,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Vi mødes ved Thorvaldsens Museum ved indgangen, hvorefter vi får en rundvisning i de to særudstillinger.

På Rejse 

I udstillingen "På Rejse" sætter vi fokus på den ydre og indre rejse. Gennem Thorvaldsens mange eventyr og rejser giver vi et indblik i de praktiske forhold, forpligtelser, fornøjelser og farer, der var forbundet med at rejse. Det romantiserede billede vi i dag har af at rejse, var ikke nødvendigvis den virkelighed der prægede rejsen på Thorvaldsens tid. Gennem guldaldermalernes motiver fra blandt andet Italien kan du i udstillingen opleve en visuel rejse tilbage i tiden og få indblik i de inspirerende landskaber og kulturelle møder, der prægede Thorvaldsens liv. Udstillingen er en fejring af Thorvaldsens liv og karriere, og en hyldest til de kunstneriske forbindelser og venskaber, der formede hans arbejde. 

Frihed, lighed og broderskab og Frihed for Loke såvel som for Thor er begge frihedsudsagn, der stammer fra Bertel Thorvaldsens samtid. I dag kan parolerne måske lyde forældede og banale. For frihed er et stort ord – og et vidt og hyppigt anvendt begreb.

Med udstillingen "Frihed" sætter Thorvaldsens Museum fokus på frihedstanker og undersøger både personlige og strukturelle aspekter af frihed. Med otte nedslag i bl.a. frie lande og frihedssymboler, normfrihed og religionsfrihed, der alle tager udgangspunkt i Thorvaldsens samtid, kunst og samlinger, er det op til museets publikum at vurdere, om tanker og dilemmaer stadig er relevante i dag, og om friheden har bagsider ? 

Efterfølgende spiser vi frokost inkl. 1 drikkevarer på Kanalcaféen, Frederiksholms Kanal 18, 1220 København.

Priser

Ledigt IDA-medlem

260 kr.

Medlem

260 kr.

Seniormedlem

260 kr.

Studiemedlem

100 kr.

Tilvalg

Ledsager

350 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Thorvaldsens Museum
Bertel Thorvaldsens Plads 2
1312 København K

Hvornår

Tirsdag den 29. april 2025
kl. 11.00 - 15.00

Tilmeldingsfrist

Søndag den 27. april 2025 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Tirsdag den 22. april 2025 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

17

Arrangør

Vestsjællands Afdeling, IDA Sjælland

Arrangementsnr.

359660
Login og se tilknyttede filer