Arrangement

Safety, Security & Safeguards - nu på dansk

Atomkraft-ulykker, og tyveri og spredning af fissilt materile kan ske og er sket – men skal jo undgås så vidt muligt. Chefkonsulent Jimmy Thomsen, Beredskabsstyrelsen vil beskrive, hvordan Safety, Security and Safeguards (de 3 S’s) fungerer i praksis.

Tilmeldingsfrist: 10. april 2024 kl. 23.59

IDA Conference, København V

Torsdag den 11. april 2024

kl. 17.30 - 19.15

0,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Nukleare teknologier har siden starten af "atomalderen" været knyttet til betydelige risici: Uheld, ulykker, eller katastrofer på anlæg, og tyveri og anden form for illegitim spredning af fissilt materiale kan ske og er sket – men skal jo så vidt muligt undgås. Risici kan imidlertidig reduceres markant, hvis de anerkendes og addresseres på forhånd, både i lovgiving (krav) og håndhævelse (tilsyn), men ikke mindst gennem implementering og anvendelse (kultur).

Den nukleare industri har pga. de risici fra starten været kraftigt reguleret og kontrolleret, og er således fokus for omfattende både national og international planlægning og samarbejde, f.eks. via EU (herunder EURATOM) og det internationale atomenergiagentur (IAEA), hvis medlemsstater har dannet fælles rammer for at hindre eller minimere eventuelle negative virkninger fra den fredelige anvendelse af nukleare teknologier, herunder atomkraft.

Generelt arbejdes der inden for tre felter – de tre S’er; sikkerhed, sikring og sikkerhedskontrol (safety, security og safeguards):

  • Nuklear Sikkerhed (Safety) - angår at begrænse eller helst forhindre nukleare ulykker og minimere udslip og skadelige virkninger på mennesker og miljø. 
  • Nuklear Sikring (Security) - angår den fysiske sikring af det fissile materiale (dvs. kernespalteligt materiale) mod f.eks. tyveri, og sabotage ved opbevaring, anvendelse og transport. 
  • Nuklear sikkerhedskontrol (Safeguards) - angår de tiltag, der sikrer, at det fissile materiale, der indgår i legitim, fredelig udnyttelse til energi-produktion eller forsøg, fastholdes og ikke overgår til eksempelvis våbenprogrammer eller andre ikke-regulære aktiviteter.  

Hertil kommer beredskab, dvs. planlægning og indsats-forberedelse til, hvis der på trods af disse tre S'er faktisk forekommer en hændelse. 

I Denmark varetages det nationale myndighedsansvar indenfor sikkerhed og sikring af henholdsvis Beredskabsstyrelsen (sikkerhed og sikring) og Sundhedsstyrelsen (sikkerhed særligt vedrørende strålebeskyttelse). I EU’s medlemsstater udøves sikkerhedskontrol af IAEA i samarbejde med Kommissionen, mens det overordnede nationale ansvar i Danmark påhviler udenrigsministeren.

Lovgivning og styring inden for de tre områder er verden over implementeret efter ensartede standarder og principper. Lovgivning og styring vil også fastlægge betingelserne for indførelsen og anvendelsen af nye nukleare teknologier, såsom avancerede reaktorer og Små Modulære Reaktorer (SMR). 

Med et nu forventet øget antal anlæg og med introduktionen af nye nukleare teknologier, så vil de tilknyttede risici skulle afdækkes, ligesom grundlaget for den nødvendige myndighedsudøvelse skal udvikles - og begge dele skal være transparente og klare for både industri, forskning, myndigheder og for offentligheden.  

Program for in person deltagelse:

  • 17:00-17:30 - Sandwich & drikkevarer vil serveres udenfor lokalet
  • 17:30-17:35 - Velkomst og Introduktion af foredragsholder - Formand for IDA Nuclear Louise Fazlagic
  • 17:35-18:30 - Foredrag ved Chefkonsulent Jimmy Thomsen, BRS
  • 18:30-19:00 - Spørgsmål fra salen & nettet og og svar  

Beredskabsstyrelsen har ophavsretten til det benyttede billede.

Priser

Studerende, ikke medlem af IDA

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Medlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Deltager, ikke medlem af IDA

0 kr.

FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier

IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. disse verdensmål:

Læs mere om FNs verdensmål

Praktiske Informationer

Hvor

IDA Conference
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

Hvornår

Torsdag den 11. april 2024
kl. 17.30 - 19.15

Tilmeldingsfrist

Onsdag den 10. april 2024 kl. 23.59

Afmeldingsfrist

Mandag den 8. april 2024 kl. 23.59

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

57

Arrangør

IDA Nuclear

Medarrangør

IDA Risk
IDA Teknologivurdering

Arrangementsnr.

352283
Login og se tilknyttede filer