Arrangement

Satellitter - Himlen ned på jorden

Satellitter er kommet for at blive. Både som lys på nattehimlen og som praktisk redskab i vores hverdag. Men hvad er en satellit egentlig, hvordan den får sin bane, og hvordan kommunikerer den med jorden?

Tilmeldingsfrist: 15. april 2026 kl. 23.59

Domkirkens Hus, København K

16. april 2026 - 30. april 2026

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.
Vi kommer satellitten rundt – fra Sputnik over dansk rumteknologi og forskning i Arktis til fremtidens småsatellitter, sikkerhed og reparationer i rummet.

Program:

1. Satellitter – hvad er de, og hvordan virker de?
Satellitter er fundamentet for navigation, kommunikation, klimaovervågning og på mange måder vigtige for vores moderne liv. Denne forelæsning handler om de grundlæggende begreber for satellitter. Hvad er en satellit og hvad består den af? Hvordan fungerer den, og hvilke principper ligger bag dens bevægelse? Vi ser tilbage til Sputnik i 1957 og følger udviklingen af satellitter gennem årene. Vi ser på satellitters opsendelse, hvilke baner de følger og hvilke opgaver satellitter udfører.

2. Satellitter i praksis – anvendelser og fremtiden i rummet
I denne forelæsning dykker vi ned i, hvordan satellitter indsamler data fra rummet, og hvordan disse data anvendes i vores hverdag, f.eks. til navigation, miljøovervågning, vejrudsigter, landbrug og ved katastrofer. Vi ser på de forskellige typer sensorer, f.eks. kameraer og radar, og hvad ny teknologi som laserkommunikation, små satellitter og store konstellationer af satellitter kommer til at betyder fremover. Endelig berører vi ”trafik-regulering” og rumskrot, samt sikkerhedsmæssige aspekter af rumfart.

3. Danmark som rumnation
Danmarks rumhistorie begyndte allerede i 1960’erne og har udviklet sig til et stærkt samarbejde med globale aktører som NASA og ESA, samt unikke danske virksomheder og forskningsmiljøer. Vi ser på eksempler på satellitter og projekter, hvor Danmark har været banebrydende – og hvad der er vej på de kommende år. Udover at danske rumforskere har udforsket Universet, har de også udnyttet satellitter til at blive klogere på vores egen klode, f.eks. i Arktis. Rummet bliver endnu vigtigere for at danske myndigheder kan varetage deres komplekse opgaver mest effektivt – ikke mindst mht. klimaændringer og sikkerhed.

Ved ph.d. Kristian Pedersen

Dette arrangement er en del af et samarbejde mellem IDA Space og Folkeuniversitetet i København. Al tilmelding foregår til Folkeuniversitetet. 
Klik på Tilmeld, så kommer du til Folkeuniversitetets tilmeldingsside, hvor du kan læse mere, se priser osv.

Foto: NASA

Praktiske Informationer

Hvor

Domkirkens Hus
Fiolstræde 4
1171 København K

Hvornår

Torsdag den 16. april 2026 kl. 12.15 -
torsdag den 30. april 2026 kl. 14.00

Tilmeldingsfrist

Onsdag den 15. april 2026 kl. 23.59

Afmeldingsfrist

Mandag den 13. april 2026 kl. 23.59

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

20

Ledige pladser

20

Arrangør

IDA Space

Arrangementsnr.

364317
Login og se tilknyttede filer