Online Arrangement

Signalfejl med Jacob Mark

Når systemet bryder ned, sender kroppen signaler. Lytter vi? Jacob Mark deler sin personlige vej fra stress til ny retning. Få inspiration til at genvinde kontrollen og prioritere det væsentlige.

Tilmeldingsfrist: 5. maj 2026 kl. 23.59

Webinar

Onsdag den 6. maj 2026

kl. 19.00 - 20.15

0,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Webinaret tager udgangspunkt i bogen ”Signalfejl”, og er et meget personligt oplæg, der handler om at forstå kroppens og hjernens signaler, når systemet har været nedbrudt, og om at rejse sig og finde ud af, at der er andre (eksistentielle) spor at gå ad end det, man troede var det eneste rigtige og sande.

Det er en personlig fortælling - men også en invitation til den svære samtale om at komme tilbage fra stress.

Efter sin sygemelding og refleksionsperiode fandt Jacob Mark en ny retning i livet. Han begyndte at arbejde med mental sundhed, trivsel og balance både i sit eget liv og i de fællesskaber, han engagerer sig i. 

Jacob giver sit bud på, hvordan man kan vende en krise til en styrke og bruge den til at skabe forandring i både arbejds- og privatlivet. Gennem levende fortællinger og skarpe observationer sætter han ord på, hvordan man kan genvinde kontrollen over sin tid, prioritere det væsentlige og genopdage glæden ved sit arbejde. Foredraget er derfor ikke kun et personligt vidnesbyrd, men også et inspirerende oplæg, der giver deltagerne redskaber til at skabe mere bæredygtige arbejdsliv – uanset branche eller stilling.

I sine foredrag deler Jacob erfaringerne med at finde ro efter stormen, genopbygge sig selv og skabe en ny identitet udenfor de gamle rammer. 

Jacob har lovet, at han kort kommer ind på hans overvejelser og tanker, i forbindelse med hans seneste melding om at stille op til det kommende Folketingsvalg, og hvorfor han nu føler sig fit for fight.

Oplægsholder

Jacob Mark forfatter, politiker, bachelor i journalistik, politik og administration fra Roskilde Universitet. Efter sin udtræden af Folketinget i 2024 blev han afdelingsleder i Danmarks Naturfredningsforening for den naturpolitiske afdeling, Natur og Miljø. I februar 2026 oplyste han, at han genopstiller til det kommende Folketingsvalg. Hans historie og oplevelser er blevet til bøgerne "Fartblind" (2023) og "Signalfejl" (2025).

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie

--------------------

Tilmeldingsprocedure:
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.
Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.

Har du problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte os på: webinarsupport@ida.dk
Tjek også vores FAQ site hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer: FAQ om IDA webinarer

Info om personlige oplysninger: Hvis du gerne vil deltage anonymt, anbefaler vi, at du tilmelder dig en browser i stedet for at bruge Zoom-softwareklienten eller appen, og når Zoom beder dig om at angive dit navn, kan du indtaste "Anon" eller et andet pseudonym. Zoom behandler personlige oplysninger i globale datacentre inklusive USA og behandlingen udføres i henhold til EU Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse. Beskyttelse af personlige oplysninger. For yderligere detaljer henviser vi til Zoom-privatlivspolitikken tilgængelig her: https://zoom.us/privacy

Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.

Tilmelding: Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.

Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.

Du kan læse mere om samtykke under profil, https://profil.ida.dk/samtykker.


Priser

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Webinar
Deltag via pc, tablet, smartphone

Hvornår

Onsdag den 6. maj 2026
kl. 19.00 - 20.15

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 5. maj 2026 kl. 23.59

Afmeldingsfrist

Søndag den 3. maj 2026 kl. 23.59

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

800

Ledige pladser

799

Arrangør

IDA

Medarrangør

KompetenceForum, IDA København
KompetenceForum, IDA Nordsjælland
AVU, IDA Sjælland
Kompetenceforum, IDA Fyn
Kompetenceforum, IDA Nord
Kompetenceforum, IDA Vestjylland
Kompetenceforum, IDA Østjylland
Kompetenceforum, IDA Syd
Kurser for studerende

Arrangementsnr.

365550
Login og se tilknyttede filer