Arrangement
Simulation i det danske forsvar – industriens perspektiv
Hvordan anvendes simulation i moderne forsvarsuddannelse og militær træning, og hvilken rolle spiller dansk industri i udviklingen af fremtidens løsninger?
Tilmeldingsfrist: 7. juni 2026 kl. 23.55
IDA Conference, København
Mandag den 8. juni 2026
kl. 17.30 - 19.00
0,00 - 100,00 kr.
Dansk
Til dette fyraftensmøde sætter IFAD TS A/S fokus på, hvordan den danske forsvarsindustri arbejder med simulationsbaserede løsninger til uddannelse og træning – og hvilken rolle industrien spiller i at bringe ny teknologi ind i forsvaret.
I præsentationens første del gives et overblik over IFAD TS A/S og virksomhedens samarbejde med det danske forsvar. IFAD udvikler og leverer simulatorer og træningssystemer til alle tre værn – fra taktisk naval simulation og SAR/NAV-træning til Close Air Support-simulatorer for hæren og deployérbare træningscentre til flyvevåbnet. Løsningerne bygger på distribueret simulation med fokus på Live, Virtual & Constructive (LVC) interoperabilitet og giver forsvaret mulighed for realistisk og omkostningseffektiv træning uden at belaste den operative drift.
I anden del præsenteres virksomhedens deltagelse i NATO STOs Modelling and Simulation Group (MSG), og hvordan denne deltagelse har styrket både intern teknologisk vidensopbygning og dansk industris internationale synlighed inden for forsvarsrelateret simulation. IFAD har deltaget i MSaaS-programmerne (Modelling and Simulation as a Service), der arbejder mod en fælles allieret kapabilitet, hvor simuleringsressourcer – modeller, scenarier og værktøjer – kan sammensættes og anvendes on-demand på tværs af NATO og partnernationer. Dette arbejde har banet vejen for NATOs High Visibility Project Distributed Synthetic Training Environment (DST), lanceret i oktober 2024 med deltagelse af 18 NATO-nationer, herunder Danmark.
Der serveres sandwich og vand i arrangementspausen.
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 100 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebods Brygge 31
1560 København
Hvornår
kl. 17.30 - 19.00