Arrangement

AFLYST - Skab bedre samarbejde og karrieremuligheder med stærke relationer - København

Har du også for nylig skiftet dine studiekammerater ud med arbejdskollegaer og er i tvivl om, hvordan du skaber gode relationer på din nye arbejdsplads ? Så er dette kursus måske noget for dig.

Tilmeldingsfrist: 19. november 2023 kl. 23.59

IDA Conference, København V

Torsdag den 23. november 2023

kl. 17.00 - 21.00

225,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Gode og stærke relationer gør os både sundere og gladere. Forskning viser, at personer med stærke relationer har et bedre helbred, lever længere og kommer sig hurtigere over sygdom end personer med få eller svage relationer. Gode relationer er vigtige - ikke kun i det private, men også på arbejdet. For gode velfungerende relationer på arbejdspladsen kan hjælpe dig med at navigere i de uskrevne regler, styrke opgaveløsningen og opnå mere støtte og opbakning fra dine kolleger og din leder.

Vi indgår i stigende grad i team- og projektsamarbejde på arbejdet. Det betyder, at vi hele tiden skal arbejde sammen med andre personer. Og det kalder vi "people-skills", eller at være god til det relationelle. Hvis du mestrer relationerne, skaber du ikke alene bedre samarbejde og bedre resultater - du øger også dine karrieremuligheder. Det er nemlig ikke nødvendigvis dem med de høje karakterer og høj faglighed, der får de gode opgaver eller forfremmelser. Det er ofte dem, der har de stærke relationskompetencer.

Den gode nyhed er, at du sagtens kan gøre noget aktivt for at styrke dine relationer og blive bedre til at netværke og samarbejde. Du kunne jo kickstarte processen med dette relationskursus i IDA.

På kurset får du:

  • Viden om relationer og deres betydning for samarbejde og trivsel på arbejdspladsen
  • Indsigt i forskellige typer af relationer/relationsmønstre og hvordan du tackler dem
  • Tips, tricks, redskaber og praktiske øvelser til, hvordan du bliver bedre til at dyrke og styrke dine relationer, skabe netværk og samarbejde i en arbejdssammenhæng
  • Muligheder for at træne "relationsmusklen" og mødes fysisk med andre IDA medlemmer
Underviser
Sita Michael Bormann er Arbejdslivskonsulent i IDA og uddannet sociolog. Sita har arbejdet i over 20 år med trivsel, relationer, forebyggelse og håndtering af stress og konflikter, både i Danmark og internationalt. Sita er en erfaren oplægsholder og underviser og står også for at udvikle undervisnings- og informationsmaterialer, kurser og redskaber til IDAs medlemmer i forbindelse med de nævnte temaer.

Har du spørgsmål om

:


Sita Michael Bormann, IDA
smb@ida.dk eller tlf. 33 18 48 85

spørgsmål rettes til:

Annette Terp Andersen, IDA
ata@ida.dk eller tlf. 33 18 47 65

Priser

Medlem

225 kr.

Ledigt IDA-medlem

225 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

IDA Conference
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

Hvornår

Torsdag den 23. november 2023
kl. 17.00 - 21.00

Tilmeldingsfrist

Søndag den 19. november 2023 kl. 23.59

Afmeldingsfrist

Søndag den 19. november 2023 kl. 23.59

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

26

Ledige pladser

24

Arrangør

IDA - Kurser for Yngre Kandidater

Arrangementsnr.

351268
Login og se tilknyttede filer