Arrangement
Skønheden og Udyret - Musical og middag på Hereford - Tivolis Koncertsal
Kom med og bliv fortryllet af Disneys magiske forestilling fyldt med alle de sange, du kender og elsker. Indled aftenen med middag med kulturforum. O-pladser, midtersektionen række 16-18. Billetter fremsendt pr. mail d. 13.10.25
Tilmeldingsfrist: 21. oktober 2025 kl. 11.55
Hereford Beefstouw, København V
Torsdag den 23. oktober 2025
kl. 17.00 - 22.00
1.195,00 kr. - 1.295,00 kr.
Dansk
Disneys klassiske eventyr vender tilbage!
Vær vor gæst, når SKØNHEDEN OG UDYRET – THE MUSICAL kommer til Danmark.
Glæd dig til at opleve alletiders mest romantiske fortælling i en helt ny og spektakulær opsætning med forrygende dansenumre, storslået scenografi og eventyrlige kostumer.
Der var engang en ung, smuk og meget klog pige…
Belle føler sig ensom og udenfor hjemme i landsbyen, hun lever med næsen i bøgerne og drømmer om fantastiske eventyr, men da hendes far en dag forsvinder sporløst, hvirvles hun pludselig ud i sit eget livs eventyr. Snart befinder Belle sig på et uhyggeligt gammelt slot, hvor hendes far holdes fanget af et frygteligt udyr.
Belle overtaler udyret til at lade faderen gå, hvis hun selv bliver på slottet i hans sted. Udyret, der i virkeligheden er en forhekset prins, kan kun kan blive menneske igen, hvis han lærer at elske – og bliver genelsket. Han bliver hurtigt betaget af sin smukke fange – men hvordan skulle skønheden Belle kunne lære at elske det hæslige udyr?
Skønheden og Udyret er et vidunderligt eventyr for hele familien, som kun Disney kan fortælle det, med kærlighed, spænding og et fortryllet slot fuldt af talende, dansende og syngende møbler og køkkentøj: lysestagen Lumiere, stueuret Cogsworth, og den rare tekande Mrs Potts.
Med i forestillingen er naturligvis alle de magiske sange, du kender og elsker, såsom "Vær vor gæst", "Belle", "Det er ganske vist" (Beauty and the Beast) – og mange flere.
Både dialog og sange er på dansk.
Det kreative hold:
- Musik: Alan Menken
- Sangtekster: Howard Ashman & Tim Rice
- Manuskript: Linda Woolverton
- Instruktør: Samuel Harjanne
- Scenograf: Benjamin La Cour
- Koreograf: Miles Hoare
- Kapelmester: Thomas Møller
- Lysdesigner: Ulrik Gad
- Kostumedesigner: Camilla Bjørnvad
- Kreativ Executive Producent: Thomas Langkjær
- Produktionsselskab: Lion Musicals i samarbejde med Live Nation
Forestillingen har premiere på Det Kgl. Teater i juli / sommerferien, og den kommer som en del af den efterfølgende danmarksturne forbi Tivolis Koncertsal.
Inden forestillingen mødes vi i restauranten A Hereford Beefstouw ved Tivoli kl. 17.00.
Vi får en dejlig to-retters menu:
HOVEDRET: Bøf af sydamerikansk oksefilet, ca. 200 g.
Serveres med sæsonens tilbehør og pommes frites til deling ved bordet. Hertil bearnaise og pebersauce.
DESSERT: Bestemmes senere
Derudover
- Et glas velkomst bobler
- To genstande af enten: 15 cl. husets vin, 50 cl. Hjemmebrygget øl eller 50 cl. sodavand
- Filtreret vand på karafler på bordene.
- Øvrige drikkevarer for egen regning.
Efter middagen går vi til Koncertsalen, hvor forestillingen starter kl. 19.30. Sluttidspunkt er anslået.
Inkluderet i prisen er to-retters menu samt billet midtfor i kategori O og drikkevarer iht. ovenstående beskrivelse.
Billetter er fremsendt pr. mail d. 13.10.25. Hvis ikke du har modtaget billetter iht. beskrivelsen, så kontakt venligst i god tid IDA for afklaring.
Kulturforums arrangør er Birgit Røbel
Tilmeldingen er bindende.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 1.295 kr. |
Medlem | 1.295 kr. |
Seniormedlem | 1.295 kr. |
Studiemedlem | 1.195 kr. |
Tilvalg
1. Ledsager | 1.295 kr. |
2. 3. ledsager | 1.425 kr. |
Ledsager - studerende | 1.195 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Vesterbrogade 3
1620 København V
Tivoli Koncertsalen
Hvornår
kl. 17.00 - 22.00