I diskussionen om skovbrugets indflydelse på klima og miljø/biodiversitet skelnes mellem produktionsskov, naturnær skov og urørt skov. Ved produktionsskov drives skoven med henblik på hugst til tømmer, papirmasse og brændsel. I naturnært eller urørt skov udgør træerne et lager af C (kulstof) og dermed CO2. I nærværende foredrag fremhæves produktionsskov, hvis skovbruget skal bidrage til reduktion af mængden af CO2 i atmosfæren. I produktionsskov høstes ca. 50% af træernes C-optag løbende gennem skovens levetid. De resterende 50% høstes endeligt ved fældning af skoven. Skovens vækstbetingelser, og kulstofoptaget, påvirkes af skovens bonitet, klimafaktorer og af træart, alder, driftsform og sundhedspersonale.

Sequestration (Seq) – binding af kulstof i jorden. 

Binding er binding på længere sigt af kulstof som organisk materiale i det øverste jordlag. Skov
har ikke større sequestration end græsmarker, og træer er ikke mere effektive til sequestration.

Urter.

Urter optager CO2 og bruger noget af det til at nedbryde mineralske forbindelser
i jordbunden og danne organiske forbindelser.  

Perspektiver.

Naturnært/urørt skov bidrager ikke til binding af CO2 udover sequestration. I produktionsskov sker der, udover sequestration, også en omfattende binding af CO2, hvis de fældede træer anvendes til træprodukter eller erstatter fossile brændstoffer. 

Hvis skoven skal udnyttes til klimanytte, og ikke bare til øget biodiversitet eller til rekreative formål, skal den drives som produktionsskov. Klimahensyn taler for nåleskov frem for løvskov. Det er vigtigt at udnytte større grene fra fældede til brænde eller flis og efterfølgende afbrænding til erstatning for fossile brændsler. Vi vil være glade for, at du gennemgår de interessante emner herunder det vedlagte datamateriale, der er beskrevet i den bagvedliggende artikel i "Dansk Kemi": "ændret arealanvendelse" og "kulstofnytte", Baggrund for teorien om ændret "arealanvendelse", "kulstofoptag", "Anvendelse af skovprodukter og naturnær eller urørt skov" samt "C indhold i træmasse". 

Vi tænker, dit indlæg vil vare ca. én time, som efterfølges af gensidige diskussioner mellem foredragsholder og deltagere.  

Under foredraget byder IDA Kemi på en forfriskning.  

Underforedraget vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål, der medvirker til
gensidige diskussioner mellem foredragsholder og deltagerne. Under foredraget
byder IDA Kemi på en forfriskning. 

Vores adresse er IDA KONFERENCE, Kalvebod Brygge 31-33 København V. under dit foredrag vil der være
mulighed for at stille dig spørgsmål om uddybning foredrag. Ingeniørforeningen byder på en sandwich og drikkevarer. 

Med venlig hilsen  

Ole Nielsen  

IDA Kemi, København  

Civilingeniør Ole Nielsen25@outlook.com 

Telephone: 40419545