Arrangement
Skovens rolle og drift, nu og i fremtiden
Hvordan påvirkes skovens biodiversitet af skovens rolle og drift? Hvilke muligheder giver skovens rolle og drift i klimakampen? Hvordan drives skoven bedst, når der er mange interesser, krav og ønsker?
Tilmeldingsfrist: 7. april 2026 kl. 23.55
IDA Conference, København V
Onsdag den 8. april 2026
kl. 13.00 - 16.00
150,00 kr. - 750,00 kr.
Dansk
Eventet er blevet til på baggrund af de kommentere og inputs som kom i forbindelse med arrangementet fremtidens skove som blev afholdt d. 19/8-25 (https://videos.ida.dk/tag?tagid=fremtidens%20skove).
Denne gang går vi yderligere i dybden med biodiversitet i skoven og hvordan denne varierer mellem urørt og produktionsskov samt hvordan produktion påvirker skovens biodiversitet. Vi kigger også ind skovens rolle i klimakampen, hvad ønsket er og hvad der er muligt, samt hvordan men drifter skoven så den bedst muligt kan levere på vores mange ønsker og krav til den.
Program:
13.00-13.10 Velkommen og præsentation (IDA miljø)
13.10-13.40 Påvirkning af biodiversiteten fra produktion (Jacob Heilmann-Clausen, PhD i skovøkologi, lektor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet og forsker i biodiversitet og naturforvaltning)
Jacob vil fortælle os om hvorfor Danmark skove for alvor er kommet i vælten for vores skove. På den ene side er de levested for en stor del af vores planter, dyr or svampe, herunder mange truede arter. Samtidigt efterspørger samfundet i stigende grad træ til en bæredygtig omstilling fra stål, beton og fossile brændsler. Men hvordan er det egentlig skovdrift påvirker skovens arter, og deres levesteder? Kan vi både blæse og have mel i munden, og forene skovproduktion med høj biodiversitet – eller skal vi satse på at optimere hver funktion uafhængigt af hinanden?
13.40-14.10 Produktionsskov som et virkemiddel klimakampen (Niclas Scott Bentsen, Lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet )
Niclas arbejder med skovenes rolle og muligheder i klimakampen, herunder skoves og træprodukters lagring af kulstof, produktsubstitution og de tidsmæssige af kulstofdynamikken i biosphere-teknosphere komplekset.
Niclas vil fortælle om skovenes kulstoftrilemma. Hvordan skovene og deres produkter kan anvendes til at reducere drivhusgasudledninger og om de klimarelaterede trade-offs, der er mellem bevaring og anvendelse af skovene.
14.10-14.30 Pause og mingling
14.30-15.00 skovforvaltning (Mads Flinterupuddannet forstkandidat og klima- og biodiversitetschef i Hedeselskabet)
Mads vil fortæller os om Danmark som en skovrejsningsnation. Siden fredskovsforeningen i 1805 er det danske skovdække gået fra få procent til at dække knap 15% af landet. Med den grønne trepart er der sat yderligere skub på at øge skovarealet. Skov har ved flere lejligheder vist sig at være danskernes fortrukne udflugtsmål når de skal ud i naturen. Træ er et vigtigt materiale i forhold til grøn omstilling og kan levere løsninger ind i forhold til klimakrisen. Samtidig er biodiversiteten i Danmarks skove voldsomt under presse. Er aktiv skovdrift en del af løsningen eller en del af problemet, når skovene skal levere på samfundsdagsordnerne?
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 750 kr. |
Firmamedlem | 300 kr. |
Medlem af arrangør | 300 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 300 kr. |
Medlem | 550 kr. |
Seniormedlem | 200 kr. |
Studiemedlem | 150 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Hvornår
kl. 13.00 - 16.00