Arrangement
Smagfuld aften hos Skagen The & Kaffe med middag og te
Oplev en hyggelig og smagfuld aften hos Skagen The & Kaffe. Nyd velkomstdrink, lækker middag med husets egne krydderiblandinger, spændende te-smagning, dessert samt eksklusive rabatter på butikkens store udvalg af specialiteter.
Tilmeldingsfrist: 1. oktober 2026 kl. 23.55
Skagen The og Kaffe, Skagen
Mandag den 19. oktober 2026
kl. 18.00 - 21.00
95,00 kr.
Dansk
Glæd dig til en hyggelig og inspirerende aften hos Skagen The & Kaffe i hjertet af Skagen Østerby.
Vi besøger den stemningsfulde specialbutik, der er kendt for sit imponerende udvalg af kvalitets-te, kaffe og et væld af lækre delikatesser og specialiteter fra ind- og udland.
Aftenen starter med en alkoholfri velkomstdrink, hvorefter vi nyder en lækker buffet med kartofler, grøntsager og mørt kød, tilberedt med butikkens egne spændende krydderiblandinger. Til maden serveres den populære Himmelstund Cider.
Efter middagen får vi et spændende indblik i teens fascinerende verden. Butikkens eksperter fortæller om forskellige tetyper, bryggemetoder og smagsnuancer, og der bliver naturligvis mulighed for at smage flere forskellige te-varianter.
Vi afslutter aftenen med en lille dessert samt en god kop te eller kaffe i hyggelige omgivelser.
Som deltager får du desuden en unik mulighed for at handle i butikken med en attraktiv rabat på hele sortimentet denne aften.
Tag med til en sanselig oplevelse fyldt med smag, hygge, inspiration og gode tilbud hos Skagen The & Kaffe. En aften for alle, der holder af gode råvarer, spændende smagsoplevelser og hyggeligt samvær.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 95 kr. |
Medlem | 95 kr. |
Seniormedlem | 95 kr. |
Studiemedlem | 95 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 95 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Sct. Laurentii Vej 15
9990 Skagen
Det er muligt at finde parkering i områder og ved Skagen Station
Hvornår
kl. 18.00 - 21.00