Arrangement

Søborg Sø – et kæmpe naturgenopretningsprojekt

Vi traver lidt rundt på de endnu tørre dele af Søborg Sø og ser, hvordan naturgenopretningsprojektet skrider frem. Bagefter samles vi på et sted med en fantastisk udsigt over Søborg Sø og får en grundig indføring i hele projektforløbet.

Tilmeldingsfrist: 3. april 2025 kl. 15.00

Søborg Sø, Gilleleje

Torsdag den 3. april 2025

kl. 17.00 - 21.00

150,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Beskrivelse

IDA Nordsjælland vil gerne tilbyde sine medlemmer at følge med i kæmpeprojektet med genetablering af Søborg Sø. Derfor inviterer vi igen til at komme helt tæt på projektet.

Vi har allieret os med Ida Dahl-Nielsen, der er specialkonsulent og biolog og er projektleder på projektet hos Naturstyrelsen.

Søborg Sø var tidligere en stor sø, indtil den blev tørlagt for at blive brugt til landbrugsformål.

Det er regeringens ambition på frivillig basis at søge at genoprette søen, det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2016. Naturgenopretningsprojektet vil have flere positive natur-, miljø-, og klimaeffekter.

Der arbejdes med et projekt, som omfatter ca. 500 ha, hvor der vil blive genskabt en sø på størstedelen af arealet med omkringliggende enge. Søen vil blive meget lavvandet. Projektet berører 63 lodsejere. Så der skal gennemføres flere jordfordelinger.

Visionen for Søborg Sø er:

  • at bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, sammenhæng og dynamik
  • at kunne tiltrække et mangfoldigt fugleliv
  • at bevare og sikre de kulturhistoriske værdier omkring Søborg Sø
  • at skabe et oplevelses- og aktivitetslandskab, der henvender sig til friluftslivet, og samtidig være et attraktivt udflugtsmål for turister
  • at reducere udledning af drivhusgasser og udvaskning af næringsstoffer, bl.a. kvælstof

Søen etableres ved at pumpen fjernes og der etableres en stryg i nordenden af søen. Søen vandspejlskote er endnu ikke endelig afklaret. Pumpehuset bevares som et kulturhistorisk mindesmærke. Arbejdet med etablering af infrastruktur i området er godt i gang. Der er få bygninger i området i området, som vil blive berørt af projektet.

Fugle- og dyreliv.

De åbne vandflader, enge og rørskov vil tiltrække mange svømmefugle som ænder, gæs og svaner. Der kan forventes en række trækgæster til området, og man kan også forvente at der kommer flere rovfugle, vadefugle og traner mm. Det formodes at viber, bynkefugle og engsnarren vil kunne finde ynglepladser på engarealerne rundt om søen. Søen vil komme til at stå i forbindelse med de omkringliggende vandløb gennem indløb og stryg. Der vil derfor naturligt indvandre fisk som hundestejler, karudse, skalle, aborre og gedde. Bestandene af pattedyr vil gå tilbage som følge af tabte levesteder på de vanddækkede arealer.

Historie

I stenalderen var Søborg Sø en bred fjord med udløb til Kattegat ved Gilleleje. Siden er der sket landhævning og der blev skabt en sø som lå 5-6 meter over havets overflade.

Søborg Slot blev opført i 1100 tallet som et kongeslot på en holm i søen. Slottet blev ødelagt under Grevens Fejde i 1534/35. Ruinen vil ikke blive fysisk påvirket at genopretning af Søborg Sø, men komme til at fremstå meget tydeligere i landskabet.

Søborg Sø har været Nordsjællands 4. største sø indtil den blev afvandet til landbrugsformål. Ved afvandinger er vandstanden i området samlet blevet sænket 6-7 meter. Søen blev delvis tørlagt i 1790erne ved et forholdsvist enkelt kanalsystem, og i 1870erne blev søen fuldstændig tørlagt ved et omfattende kanalsystem. I 1945-1950 blev der gennemført en ny kraftig afvanding af området. Kanalen er senest blevet uddybet i 1975. Afvandingerne har medført meget omfattende terrænsætninger og store dele kan i dag kun benyttes til græsning eller højslet, hvor det tidligere var muligt at dyrke korn på en større del af de afvandede arealer.

--------

Projektet har et budget på omkring 93 mio. kroner.

Læs meget mere her .

Følg med på Facebook 

Praktiske oplysninger:

Mødested:

Mosteriet, Holtvej 67, 3230 Græsted

Her samler vi os i nogle færre biler (

) og kører til P-pladsen ved Søborg Kirke, hvorfra vi går op på Mellemholmen (tværs over marken), hvorfra der er er udsigt til både den nordlige og den sydlige sø. Gåturen fortsætter til den nyanlagte underføring / kanal, der forbinder den nordlige og den sydlige del af søen(på vejen mellem Søborg og Græsted).

Derefter kører vi til P-pladsen ved skydebanen og nyder udsigten ud over den sydlige del af søen, hvor der allerede nu står en del vand.

Så kører vi tilbage til Mosteriet, hvor vi får lidt at spise og IDA-Dahl (evt. m.fl.), vil fortælle om projektet, og hvor der bliver rig lejlighed til at stille alle de spørgsmål om projektet, man har lyst til.

Er du ikke lige til gå-turen ude i området (min 1 km, måske mere), er du velkommen til at blive på Mosteriet (dette markerer du som svar på spørgsmålet ved tilmeldingen), hvor der vil være lidt kaffe i ventetiden, eller hvis du "kun" ønsker at deltage i arrangementets sidste del på Mosteriet med foredrag og spisning, er det også muligt. Skriv det venligst under Tilvalg (selv om det er et fravalg) så vi har overblik over antallet at deltagere i arrangementets forskellige faser. Vi regner med at være tilbage på Mosteriet kl. 19, men der vil være åbent fra kl. 16.30, så du kan opholde dig der, mens din ledsager deltager i traveturen - og der er en storslået udsigt over en stor del af det kommende sø-område fra Mosteriet.

------------

Kontaktperson vedr. arrangementet: Dan Skov 2276 1495

Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

150 kr.

Ledigt IDA-medlem

150 kr.

Medlem

150 kr.

Seniormedlem

150 kr.

Studiemedlem

150 kr.

Tilvalg

Ledsager

150 kr.

Barn under 14 år

75 kr.

Vil gerne fylde bilen op på turen fra Mosteriet til Søborg

0 kr.

Ønsker at blive på Mosteriet og ikke deltage i gåturen.

0 kr.

FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier

IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. disse verdensmål:

Læs mere om FNs verdensmål

Praktiske Informationer

Hvor

Søborg Sø
Bygaden
3250 Gilleleje
Mødested: Mosteriet, Holtvej 67, 3230 Græsted

Hvornår

Torsdag den 3. april 2025
kl. 17.00 - 21.00

Tilmeldingsfrist

Torsdag den 3. april 2025 kl. 15.00

Afmeldingsfrist

Onsdag den 2. april 2025 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

47

Arrangør

Fagteknik, IDA Nordsjælland

Arrangementsnr.

357459
Login og se tilknyttede filer