Arrangement
Spændende vandretur i Røvernes fodspor i Rold Skov incl søndags buffet på Røverstuen
Kom med på en spændende vandretur i Røvernes fodspor i den smukke Rold Skov, hvor vores kyndige guide, vil fortælle om skovens historie, røverne, navn navnkundige træer og meget mere. Sluttelig vil vi indtage en buffet på Røverstuen.
Tilmeldingsfrist: 12. august 2023 kl. 23.55
Rebild Hus, Skørping
Søndag den 27. august 2023
kl. 13.30 - 19.30
260,00 kr. - 300,00 kr.
Dansk
Vi skal på en lang vandretur dybt ind i Rold Statsskov. Herinde møder man kun sjældent andre. Man får let det indtryk, at de fleste skovgæster er lidt bange for at miste orienteringen dybt inde i den store skov. Måske pga. rygterne om skovens røvere. Når vi når til vejs ende, efter en god smuk tur med spændende fortællinger, skal vi indtage en fortjent søndags buffet på Røverstuen, dette er incl. en øl, sodavand eller 1 glas vin.
Rold skov
Rold skov var med sine 80 km2 sammenhængende skovområde en af Danmarks største skove. En stor del af Rold Skov, 75 procent, er privatejet - primært af Lindenborg Gods, Nørlund Gods og Willestrup Gods. Den sidste del er statsskoven, hvor vores vandretur går. Verdens- , Damarks- og lokalhistoriens tråde er vævet tæt i stoffet af Rold skov. En lang række af farverige personer har haft deres relationer til skoven, og deres historier er langt fra kedelige.
Vandreturen
Vi skal på en vandretur dybt ind i Rold statsskov. Herinde møder man kun sjældent andre. Man får let det indtryk, at de fleste skovgæster lidt bange for at miste orienteringen dybt inde i den store skov. Måske fordi de har hørt rygterne om skovens røvere, der gennem århundreder satte deres præg på området. Rold skov er gennemkrydset af spor og veje fra gammel tid. Vejene var kun hjulspor, der gik hvor vejen var nemmest, underlagt elementernes rasen og uden anden vedligehold end de hjul, der over årene gnavede sig ned og holdt den værste bevoksningen væk. Rejsen over land var ofte besværlig og tillige farefuld.
Turen begynder ved parkeringspladsen ved Rebildhus. Vi går gennem Rebild nationalpark og passerer over Kousbækken, en af de vandrigeste af kilder i Rold, ja faktisk i hele Nordeuropa. Herefter går vi op af en af de gamle hulveje. Her kan man let forestille sig Røverne ligge på lur. Øverste oppe støder vi på promillevejen, der var en del af hærvejen. Så vi forstærker stemningen med et par røverhistorier om ridder Hovmand af Stubberubhus, Hvarre slot og slaget ved Hovmandshøj.
Vi kommer igennem troldeskoven, som har taget navn efter træernes krøllede udseende. Her stod det navnkundige øjetræ, eller prinsessetræet. Vi skal her høre lidt af historien om det og om en af skovens mere kendte skovridere, Jens Hvass.
Vandreturen går videre gennem skoven og byder på navnkundige træer, og vi skal høre om Røverborgene i middelalderen, Nørrelund og Egholm slot. Vi skal høre om Rolds skovs omskiftelige rolle op gennem de urolige tider med Svenskekrigene og om hvordan sagn og historier om røvere smeltede bort og forsvandt i 1700 tallet, for igen at dukke op i starten af 1800 tallet. Dybt inde i skoven skal vi høre historien om den nok mest berygtede af alle røverbanderne, Lorentz Meyer banden, og de farverige banditter der udgjorde banden, og vi skal høre om deres kranke skæbne.
På turen tilbage til Rebild Hus møder vi blandt andet Lau Gades bøg, som giver anledning til lidt historier om de mange krybskytter i skoven gennem tiden. Den sidste del af turen går op ad Rebild bakkerne mod Rebildhus, hvor vi passerer under en tysk lyttepost højt oppe i Rebild bakkerne, og hører lidt om skovens rolle i den anden verdenskrig, inden vi igen er fremme ved start stedet til et velfortjent måltid.
Cirka Kl. 17.30 skal vi nyde en lækker aften buffet på Røverstuen.
Prisen er 245 kr. pr. person og inkluderer guidet vandretur og buffet, samt 1 øl/sodanvand eller 1 glas vin på Røverstuen. Prisen for børn under 12 år 150 kr.
Buffeten inkludere: 4 forretter, 3 slags kød, 3 slags kartofler, 3 slags lækre salater, 4 slags dessert, Brød og smør
Øvrige drikkevarer er for egen regning.
Ved dårligt vejr kan det ske at turens længde og varighed reduceres.
Turen kan ikke gennemføres af gangbesværede eller små børn.
Turen forgår i kuperet, til tider off-road terræn, så vandrestøvler anbefales.
Ved vandre tures start, udleveres der 1 flaske vand samt et stk frugt til hver deltager.
IDA har ingen forsikring, der dækker sådanne arrangementer, så deltagelse sker på eget ansvar.
Tilmelding er bindende, og der er begrænset deltagerantal.
Arrangøren kan kontaktes på savks@mail.dk
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 300 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 260 kr. |
Medlem | 260 kr. |
Seniormedlem | 260 kr. |
Studiemedlem | 260 kr. |
Tilvalg
Ledsager max 1 stk pr. IDA medlem | 260 kr. |
Egne børn under 12 år pris | 150 kr. |
Egne børn/unge over 12 år | 260 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Rebildvej 25
9520 Skørping
Hvornår
kl. 13.30 - 19.30