Arrangement
Strukturér din Outlook: effektiv e-mailhåndtering og planlægning
Er din indbakke et virvar af ulæste mails? Kæmper du med at få styr på dine opgaver og prioriteter? Det behøver ikke at være sådan! Med de nyeste funktioner i Outlook kan du arbejde smartere, holde styr på dine deadlines og få et langt bedre overblik.
Tilmeldingsfrist: 20. august 2025 kl. 23.55
IDA Conference, København V
Torsdag den 21. august 2025
kl. 17.00 - 21.00
175,00 kr. - 225,00 kr.
Dansk
Brug en aften på det og få en masse inspiration
Ofte har vi ikke tid til at sætte os ind i, hvilke muligheder der er. Vi gør som vi altid har gjort. Og sjældent tager vi os tid til at undersøge, om der er noget, der er smartere for os. Vanens magt er stor.
Der er også kommet en ny Outlook og Outlook online kan noget helt tredje.
Hvilken version skal du med fordel bruge?
Bliv skarpere på hvordan du selv kan arbejde smartere, OG lær om nye og gamle funktioner, der optimerer dit arbejde.
OBS! Kurset for PC-brugere, ikke Outlook på Mac.
Agenda
Har du overblikket over hvilke mails du skal vende tilbage til?
- Hold styr på indbakken. Få en struktur – hvad har du hvor og hvorfor?
- Find dine mails og dokumenter: Arkivering, effektiv søgning, automatisering og Copilot.
- Lidt om mailskrivning, reaktioner og god mailkultur.
Har du et samlet overblik over dine opgaver?
- Følg op på sendte mails.
- Din effektive opgaveliste
- Del opgaver med kollegaer – kom, lad os samarbejde!
Din styring – Planlægning og prioritering
- Holde styr på din tid! Prioritering af opgaver og planlægningsmøder med dig selv.
- Effektive mødebooking-metoder.
- Udnyt smarte funktioner, der interagerer med Outlook i Teams og OneNote.
Målgruppe
Projektledere, ledere og Ingeniører, studerende, ledige
Udbytte
Målet er at inspirere dig til at udfordre dig selv på de strukturer, der ikke understøtter din hverdag allerbedst! Og at give dig helt konkrete tips til alternative måder at udnytte de smarte nye og gamle
funktioner på, der gør din arbejdsproces i Outlook lettere til hverdag.
Arrangements form
Kurset er en blanding mellem foredrag og workshop i fire timer (med en spisepause undervejs).
Du får vist en masse tips og tricks, med dialog og afklarende spørgsmål undervejs, imens du kan kigge med i din egen Outlook.
Så ta’ gerne din Outlook med, så du kan lave lidt opsætninger undervejs. En blok og kuglepen at skrive guldkorn og inspirationspunkter ned på, er også en god idé.
Du får desuden online klikvejledninger, så du bagefter kan vende tilbage til hvordan det lige var...
Forplejning
Der serveres sandwich og frugt samt vand, kaffe og te.
Priser
Seniormedlem | 225 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 175 kr. |
Medlem | 225 kr. |
Studiemedlem | 175 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Hvornår
kl. 17.00 - 21.00