Arrangement

Svanholm Gods - et økologisk drevet storlandbrug

Svanholm er et aktivt kollektiv med et økologisk landbrug, hvor beboerne deler en hverdag, hvor der gives plads til både at være en del af fællesskabet og til at være sig selv.

Tilmeldingsfrist: 14. august 2023 kl. 23.55

Svanholm Gods, Skibby

Tirsdag den 15. august 2023

kl. 17.30 - 21.00

125,00 kr. - 175,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Fagteknik, IDA Nordsjælland indleder med dette arrangement en serie arrangementer under overskriften "Sådan produceres vores fødevarer"

Dette er det andet arrangement i denne serie.

-------------- 

Ved besøget hos Hansens Flødeis, fik vi at vide, at fløden til isproduktionen kommer fra jerseykøerne på Svanholm Gods - så derfor må vi selvfølgelig også besøge dette interessante sted. 

Siden 1978 har Svanholm Storkollektiv ejet og drevet godset Svanholm. På 414 hektar bor der ca. 80 voksne og 50 børn, der hver især former stedet og forvalter fællesskabet. Ikke efter dogmer eller ismer, men i enighed og
diskussion. Nogle af beboerne er ansat af kollektivet i forskellige arbejdsgrupper, der varetager den daglige drift, mens langt de fleste arbejder ude i diverse jobs. 

Økologisk landbrug 

Svanholm driver et alsidigt økologisk landbrug med markafgrøder, malkekvæg, grøntsagsproduktion og frugtplantage og er en af pionererne inden for økologien, da Svanholm var med til at starte Økologisk Landsforening i 1981. 

I 1990 blev de sidste marker på Svanholm Gods omlagt til økologisk drift. I landbruget producerer vores 120 jerseykøer økologisk mælk, som bl.a.afsættes til Hansen Fløde Is. I gartneriet produceres økologiske grøntsager, både til selvforsyning og salg. Siden 1981 har økologien heldigvis slået an i Danmark og i stort set alle butikker kan man i dag købe økologiske varer. I landbruget på Svanholm har man derfor taget et skridt videre end blot at
producere økologisk og er i dag optaget af at udvikle en produktion af sunde, lokale fødevarer, hvor man både i mælkeproduktionen og i grøntsagsmarkerne forsøger med nye driftsmetoder, som er mindre belastende for klimaet. Man har f.eks. fokus på jordens frugtbarhed, større biodiversitet, bæredygtig afgræsning, selvforsyning af foder og dyrevelfærd. 

Selvom Svanholm gennem mange år har haft en høj standard for dyrenes velfærd, bl.a. ved at opfede alle tyrekalve og forlænge perioden, hvor ko og kalv er sammen, så har man taget hul på en mere ambitiøs udvikling mod en ny form for ansvarlig produktion, der både involverer dyrkningen af foder, dyrenes livscyklus og øget inddragelse af forbrugerne. 

Mere end blot en ø-ko 

I stalden på Svanholm er man i konstant bevægelse mod en mere bæredygtig vej indenfor kvæghold. Man dyrker selv græsset, som er det primære foder for køerne på Svanholm, hvilket bidrager til jordfrugtbarhed og biodiversitet. Græsset får en lang hviletid, så det opbygger et solidt rodsystem og derigennem bidrager til at opbygge humuslaget, så der bindes kulstof fra luften. Den metode giver mere sundt græs til koen og skal bidrage til en større biodiversitet på markerne. Desuden arbejder man på at lade dyrenes liv følge en mere naturlig rytme, bl.a. ved at lade samlivet mellem ko og kalv vare længere, – også selv om det betyder, at man skal dele mælken med kalven. 

Svanholmerne

På Svanholm findes alle slags mennesker. Kvinder, mænd og børn. Unge og ældre. Singler og par. Folk med en lang uddannelse og ufaglærte. Fælles for dem er, at man på Svanholm vil leve bæredygtigt i fællesskab og skabe en anderledes ramme for sig selv, hvor hverdagen er i fokus og hvor man nyder hinandens selskab og de fantastiske omgivelser. Der har god plads til musik, værksteder, fester, festival og fredagsbar. 

Rundvisning mm

Vi skal have en rundvisning på godset, både i staldene og på markene. Husk derfor en praktisk påklædning, der egner sig både til stald og mark – og vi tager rundvisningen uanset vejrliget. 

Og så får vi lejlighed til at høre hele historien om Svanholm Gods, deres dyr, dyrkningsmetoder og produkter og der bliver rig lejlighed til at til stille spørgsmål og blive meget klogere på økologisk landbrug i storskala. 

Vi skal selvfølgelig også høre om, hvordan det er at bo i et kollektiv. 

Spisning

Efter rundvisningen skal vi smage på Svanholm. Vi skal have en gang kartoffelmos og gullasch, lavet på Svanholm manér og alt sammen af egne produkter. 

Ønsker du vegetar- eller anden specialkost, så send en mail til dan.skov@m.ida.dk, så vi kan
få arrangeret dette. 

Efter rundvisning og spisning vil gårdbutikken være åben for salg af økologiske specialiteter fra Svanholm og lokalområdet. 

Kontaktperson: dan.skov@m.ida 

Priser

Ledigt IDA-medlem

125 kr.

Medlem

175 kr.

Seniormedlem

175 kr.

Studiemedlem

125 kr.

Tilvalg

Ledsager

225 kr.

Barn under 12 år

75 kr.

FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier

IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. disse verdensmål:

Læs mere om FNs verdensmål

Praktiske Informationer

Hvor

Svanholm Gods
Svanholm Gods 16A
4050 Skibby
Vi mødes ved Cafén

Hvornår

Tirsdag den 15. august 2023
kl. 17.30 - 21.00

Tilmeldingsfrist

Mandag den 14. august 2023 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Tirsdag den 1. august 2023 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

29

Arrangør

Fagteknik, IDA Nordsjælland

Arrangementsnr.

349592
Login og se tilknyttede filer