Arrangement
Sygefraværsindsatser - er jeres fravær for sygt?
Har du brug for at få udfordret jeres indsatser på sygefraværsområdet? Hvilke nye former for håndtering kan inspirere til at bruge arbejdstilrettelæggelse aktivt? Hør nogle tankevækkende bud - også på, hvorfor nogle indsatser ikke opnår, hvad de vil.
Tilmeldingsfrist: 10. april 2024 kl. 12.00
Horisont Hotel & Konference, Aarhus N
Torsdag den 11. april 2024
kl. 12.30 - 16.00
0,00 kr. - 300,00 kr.
Dansk
Sygefravær og sygefraværsindsatser er centrale i arbejdsmiljøarbejdet: Arbejdsmiljøfaktorer kan påvirke sygefravær, og sygefravær påvirker arbejdsmiljøet. Vi har sat en forsker og en organisationskonsulent i stævne til det første IDA Arbejdsmiljø-møde i Aarhus, med mulighed for online deltagelse.
EHS Lead Marie Louise Kirkegaard, Novo Nordisk A/S, har i sit ph.d.-studie fra DTU forsket i sygefravær i slagteribranchen og vil fortælle om to temaer:
- Sygefravær og forskellige opfattelser af sygenærvær ift. om det det er sundhedsskadeligt at gå på arbejde, når man ikke er helt rask?
- Hvordan kan man indgå aftaler med arbejdskolleger og ledere for at kunne bidrage til et sygenærvær der ikke belaster helbredet? Herunder medarbejdernes holdning til og navigering i at komme på arbejde med helbredsgener.
Organisationskonsulent Bo Larsen, Worksolution, har i mange år arbejdet med håndtering af sygefravær i bl.a. den offentlige sektor. Bo har fokus på fællesskabet frem for den individuelle tilgang og vil bl.a. besvare spørgsmålet: Findes der en ’no-bullshit’ opskrift på, hvordan man får et lavt sygefravær?
Bo stiller desuden spørgsmål og kommer med sine bud på følgende:
- Nærvær og forpligtende fællesskab skaber vi sammen - men hvordan?
- Hvorfor skal vi have mere fokus på fællesskabet på arbejdspladsen frem for det individuelle?
- Er trivsel en forudsætning for, at vi er nærværende og løser vores arbejdsopgaver effektivt og professionelt? eller er det omvendt?
- Hvad vil det sige at tage udgangspunkt i organisatorisk medlemskab og være professionel i et forpligtende fællesskab?
Program:
12.30 – 13.00: Ankomst og IDA Arbejdsmiljø byder på en sandwich
13.00 – 13.15: Velkomst
13.15 – 14.15: Sygenærvær og navigering mellem at belaste sit helbred og manipulere arbejdet for at kunne bidrage til produktionen
ved EHS Lead Marie Louise Kirkegaard, Novo Nordisk A/S, Ph.D fra DTU og modtager af The Young Investigator Reward
14.15-14.30: Pause
14.30-15.30: 6 skridt til nærvær eller hvorfor man ikke kan lave en omelet uden at knække et æg
ved Organisationskonsulent Bo Larsen, Worksolution
15.30 – 16.00 Opsamling på dagens pointer og afslutning
NB: Dette arrangement er det første af forhåbentlig en række IDA Arbejdsmiljø-arrangementer i Jylland. Så kom og mød dit netværk! Og vær med til at dele erfaringer med et vanskeligt og vigtigt område af arbejdsmiljøindsatsen på mange arbejdspladser.
Mødeansvarlige: Therese Aalborg Grupe, Liv Starheim og Mads Kristoffer Lund, IDA Arbejdsmiljø.
___________________________________
Meld dig ind i IDA Arbejdsmiljø - Spar entrebilletten ved at tilmelde dig netværket inden du tilmelder dig arrangementet
Medlemskab af IDA IDA Arbejdsmiljø er gratis for IDA medlemmer, er du ikke medlem, så meld dig ind her inden du tilmelder dig (Husk du skal være logget på ida.dk).
Er du ikke medlem af IDA, kan du tilmelde dig IDA Arbejdsmiljø som gæstemedlemskab via denne formular, årlig pris kr. 500,- Firmamedlemskab kan tegnes via denne formular, årlig pris 2.000,-.
Alle kan tilmelde sig IDA Arbejdsmiljøs nyhedsmail og få info om de sidste nye arrangementer: Tilmeld dig nyhedsmail her.
Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 300 kr. |
Studerende, ikke medlem af IDA | 75 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 50 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Agro Food Park 10
8200 Aarhus N
Hvornår
kl. 12.30 - 16.00