Arrangement
Talk med tidligere US ambassadør Rufus Gifford
Vær med, når den tidligere ambassadør og mangeårige topdiplomat Rufus Gifford vender tilbage til Danmark for at dele sine personlige betragtninger om det USA, han elsker.
Tilmeldingsfrist: 14. oktober 2025 kl. 23.55
Scandic Falkoner Auditorium, Frederiksberg, Frederiksberg
Mandag den 20. oktober 2025
kl. 19.00 - 21.00
300,00 kr. - 325,00 kr.
Dansk
I en tid præget af polarisering og opbrud ser Rufus nærmere på sin hidtil ukuelige tro på systemerne og gør status på både magten og de mennesker, der står bag. Er Trump-administrationen det vilde vesten? Eller er der en anden side af amerikanerne og det USA, vi ser i medierne?
Få Giffords bud på, hvad den politiske uro betyder for os herhjemme – for Grønland og for det vigtige, internationale samarbejde, der slår revner. Og glæd dig til et sjældent og højaktuelt blik bag kulissen hos demokraterne i dag.
Med sin velkendte varme og sit dybe, personlige engagement fortæller Rufus om at stå i magtens vindblæste midte. Om det spændende og betydningsfulde arbejde, han kan se stolt tilbage på. Og ikke mindst hans fremtidige håb om en verden – og et Amerika – i balance.
Om Rufus Gifford
Rufus Gifford er tidligere amerikansk ambassadør i Danmark (2013–2017). Han har været en central rådgiver og økonomiansvarlig i præsidentkampagnerne for både Barack Obama, Joe Biden og Kamala Harris – og har senest haft topposten som Chief of Protocol i Bidens administration. I dag arbejder han for at styrke USA’s globale partnerskaber og er fortsat en markant stemme i internationalt diplomati og amerikansk politik.
Bemærk, at foredraget er på engelsk.
Bindende tilmelding
Peter Thede/Kulturforum Kbh., Mobil 24406764 (kun for IDA medlemmer).
Billetterne vil blive mailet frem i ugen op til arrangementet
Priser
Ledigt IDA-medlem | 325 kr. |
Medlem | 325 kr. |
Seniormedlem | 325 kr. |
Studiemedlem | 300 kr. |
Tilvalg
1. ledsager | 325 kr. |
Ledsager til studerende | 300 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Falkoner Alle 7
2000 Frederiksberg
OBS! Foredraget er på engelsk.
Hvornår
kl. 19.00 - 21.00