Arrangement
Tapas og foredrag: ledelse af de fire generationer på arbejdsmarkedet
Kom til foredrag om de fire generationer på arbejdsmarkedet – generation Z, Y, X og boomerne. Et foredrag som løfter sløret for forskelligheder og ligheder. Foredraget afholdes af trivselskonsulent Tina Christensen.
Tilmeldingsfrist: 31. maj 2025 kl. 23.55
Pakhuset Kolding, Kolding
Tirsdag den 10. juni 2025
kl. 17.00 - 19.00
100,00 kr. - 300,00 kr.
Dansk
IDA Lederforum Syd inviterer i samarbejde med Kompetenceforum Syd til foredrag v. Tina Christensen.
Kom til foredraget om de fire generationer på arbejdsmarkedet – generation Z, Y, X og boomerne. Et foredrag som løfter sløret for forskelligheder og ligheder, og som sætter fokus på udfordringer og potentialet i samarbejdet.
Arbejdsmarkedet har ændret sig markant gennem de sidste generationer. Ændringerne har blandt andet været drevet af velstand og den teknologiske udvikling. Samtidig stormer den nye generation ud på arbejdspladserne med ambitioner om spændende opgaver, fleksibilitet og et klart øget fokus på work-life balance.
Gode råd til arbejdspladsen kommer der også. I løbet af foredraget, vil I høre, hvad der kendetegner de forskellige generationer, og hvorfor ’vi er, som vi er’. Elementerne for hvad der giver trivsel i de forskellige generationer udfoldes, og der er gode råd om, hvad arbejdspladserne skal være opmærksomme på for at skabe de bedste rammer for samarbejdet.
Hvad er vigtigt for alle at vide?
Den unge generation (Gen Z) udgør knap 30 % af arbejdsstyrken i 2025. Det kræver mere viden om, hvordan de unge kommer godt ind på arbejdspladserne, fordi deres fokus er anderledes end resten af kollegaerne. I løbet af foredraget vil I høre om, hvad der kan ske, når ’curlinggenerationen’ indtager scenen, og hvilken vigtig rolle de øvrige generationer spiller, når blandt andet erfaring, it-kompetencer og innovation skal smelte sammen. Foredraget bliver krydret med praktiske eksempler og en god portion humor.
Foredraget afholdes af trivselskonsulent Tina Christensen. Tina Christensen er uddannet i trivsel på masterniveau fra Aarhus Universitet og er desuden ingeniør med mere end 20 års ledererfaring.
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 300 kr. |
Studerende, ikke medlem af IDA | 300 kr. |
Firmamedlem | 150 kr. |
Medlem af arrangør | 150 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 100 kr. |
Medlem | 150 kr. |
Seniormedlem | 150 kr. |
Studiemedlem | 100 kr. |
Tilvalg
ledsager | 300 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding
Lokale Bornholm
Hvornår
kl. 17.00 - 19.00