Arrangement
Temadag: Sprøjtestøbning fra A-Z
Temadagen er designet til at give deltagerne en bred introduktion til sprøjtestøbningens verden. Vi dykker ned i sprøjtestøbeteknologiens fundament, herunder maskinernes opbygning, værktøj, og hvordan simuleringsteknologier (FEM) kan anvendes i design.
Tilmeldingsfrist: 10. april 2025 kl. 23.59
Den Jydske Håndværkerskole, Hadsten
Tirsdag den 29. april 2025
kl. 09.00 - 16.05
0,00 kr.
Dansk
Om temadagen
Sprøjtestøbning er en af de mest anvendte metoder til fremstilling af plastemner, men processen kræver en dyb forståelse af både design, formgivning og produktion for at opnå den ønskede kvalitet. Det er afgørende at tænke over valg af konstruktion, værktøj og proces allerede i den tidlige designfase. Hvordan sikrer man, at man træffer de rette beslutninger, når mulighederne er mange, og valgene har stor betydning for det endelige resultat?
Når designet er på plads, og produktionen skal i gang, er det lige så vigtigt at forstå selve sprøjtestøbeprocessen og dens mange parametre. Hvad kendetegner et vellykket emne, og hvordan identificerer man fejl eller afvigelser fra specifikationerne? Hvordan vurderer man kvaliteten, og hvordan sikrer man en klar og effektiv dialog med leverandører af plastemner?
Denne temadag er designet til at give deltagerne en bred introduktion til sprøjtestøbningens verden. Vi dykker ned i sprøjtestøbeteknologiens fundament, herunder maskinernes opbygning, værktøj, og hvordan simuleringsteknologier (FEM) kan anvendes i designfasen for at optimere støbningen. Desuden får du indblik i, hvordan man designer plastemner, der er produktionsvenlige (DFM), og hvordan man specificerer og sikrer kvalitet.
Dagen foregår på Den Jyske Haandværkerskole i Hadsten, hvor formiddagen byder på inspirerende oplæg kombineret med hands-on demonstrationer i sprøjtestøbeværkstedet. Om eftermiddagen deler eksperter fra branchen deres viden gennem præsentationer om design, simulering, støbning og kvalitetssikring af plastemner.
Målgruppe
Temadagen henvender sig til dig, der arbejder med design af emner, er teknisk indkøbsspecialist, eller som har ansvar for kvalitetssikring af sprøjtestøbte plastemner. Arrangementet er også oplagt for dig, der ønsker en introduktion til sprøjtestøbning, eller som har brug for at opfriske din viden om emnet.
Denne temadag er planlagt i samarbejde med Den jyske håndværkerskole og Teknologisk Videndelings styregruppen for plastteknologi Kristian Meldgaard Jørgensen (Convestro) Carsten Lund (Epsilonplus) Rasmus Grusgaard (Plastindustrien) og Frank Rasmussen (Coloplast).
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Ellemosevej 25
8370 Hadsten
Hvornår
kl. 09.00 - 16.05