Arrangement
Til sidst kommer det frem - Chefredaktør Christian Jensen (Politiken)
Til sidst kommer det frem: Chefredaktør Christian Jensen om afsløringerne bag overskrifterne - bag breaking news bjælkerne
Tilmeldingsfrist: 13. april 2026 kl. 23.55
AAU, Aalborg Øst
Torsdag den 16. april 2026
kl. 17.00 - 19.30
0,00 kr.
Dansk
En anonym frokostgæst forlader Hjørneværelset på Rådhuspladsen en lun forårsdag i april 2017. I al diskretion har kilden afleveret det tip, der fire år senere ender med rigsretssagen mod Inger Støjberg. Vi følger alle med, når de store skandaler ruller. Men kun meget få kender til alt det, der ligger bag breaking news-bjælken. De fortrolige frokoster, de hemmelige ture langs søen, de anonyme kilder, whistleblowerne. Kom med ind i maskinrummet, når Christian Jensen fortæller om nogle af de største afsløringer i dansk presse fra Edward Snowden over den forbudte PET-bog til afsløringen af Inger Støjberg.
Sagerne er forskellige, men har én ting til fælles: Whistleblowerens stemme og skjulte hånd. Vores samfund er ikke stærkere end de modige kilder, der tør stå frem, men de sande helte glemte vi ofte at hylde.
Underviseren, der er chefredaktør på Politiken, er aktuel med bogen ’Til sidst kommer det frem’ (Politikens Forlag, 2025).
Lederforum Nord er vært ved noget lækkert at spise (efter oplægget spiser vi samlet og udveksler erfaringer/meninger m.m. baseret på dagens oplæg) - ligeledes medbringer vi vand, sodavand & øl som kan nydes fra oplæggets start. Evt. spørgsmål kan rettes til arrangøren på mail: erik.nicolaisen@m.ida.dk
Priser
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 100 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kroghstræde 3
9220 Aalborg Øst
Auditorium 1.104
Hvornår
kl. 17.00 - 19.30