Arrangement

Trivsel i arbejdslivet – få konkrete redskaber til din hverdag

Oplev en inspirerende aften med stærke perspektiver på mental sundhed i arbejdslivet, når cand.ling.merc Uzma Ahmed og klinisk diætist og metakognitiv coach Camilla Damm-Frydenberg deler indsigter, der åbner nye perspektiver og giver stof til eftertanke.

Tilmeldingsfrist: 15. maj 2026 kl. 23.55

Københavns Universitet, Søndre Campus , København

Fredag den 22. maj 2026

kl. 16.30 - 21.00

0,00 - 50,00 kr.

Engelsk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

IDA og Somalis in STEM inviterer til en inspirerende aften med fokus på trivsel i arbejdslivet, mental sundhed og minoritets-stress.

Gennem oplæg, videndeling, workshop og netværk sætter vi fokus på de udfordringer og erfaringer, der kan følge med et arbejdsliv i STEM som person med minoritetsbaggrund – og hvordan man kan styrke sin trivsel undervejs. 

Tidsplan 

  • 16.30-17.00 Registrering og netværk 
  • 17.00-17.10 Velkomst v. Somalis in STEM DK
  • 17.15-17.25 Velkomst v. IDA
  • 17.30-18.00 Oplæg: Minoritets stress på arbejdsmarkedet v. Uzma Ahmed 
  • 18.00-18.10 Pause  
  • 18.10-18.50 Oplæg: Mere overskud hos Camilla Damm-Frydenberg
  • 18.50-19.00 Pause 
  • 19.00-19.30 Q&A 
  • 19.30-20.15 Aftensmad med fri netværk 

Uzma Ahmed (cand.ling.merc.) arbejder med inklusion, identitet og arbejdsliv og deler indsigter fra sin faglige og personlige rejse. Hun sætter fokus på, hvordan det er at navigere i uddannelses- og arbejdslivet som person med minoritetsbaggrund, og hvordan det kan påvirke oplevelsen af trivsel, tilhørsforhold og udvikling i professionelle sammenhænge. 

Camilla Damm-Frydenberg er en autoriseret klinisk diætist med 20 års erfaring inden for sundhed, diætbehandling og vægttab. Hun er desuden certificeret metakognitiv coach og arbejder med at styrke mental trivsel og hjælpe mennesker med at håndtere stress i en travl hverdag. På aftenen deler hun konkrete værktøjer, som du kan bruge direkte i dit eget arbejdsliv.

Arrangementet er for dig, der er studerende, nyuddannet eller professionel med interesse for trivsel, inklusion og arbejdsliv. Vi slutter aftenen af med uformel networking og mulighed for at møde andre med samme interessefelt.

Priser

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Medlem

50 kr.

Seniormedlem

50 kr.

Studiemedlem

50 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Københavns Universitet, Søndre Campus
Karen Blixens vej 8
2300 København

Hvornår

Fredag den 22. maj 2026
kl. 16.30 - 21.00

Tilmeldingsfrist

Fredag den 15. maj 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Fredag den 15. maj 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Engelsk

Antal pladser

80

Ledige pladser

80

Arrangør

DIMA, IDA København

Medarrangør

IDA København

Arrangementsnr.

366874
Login og se tilknyttede filer