Verden står over for store udfordringer med hensyn til produktion af fødevarer i fremtiden. Den nuværende produktion er i høj grad baseret på animalsk produktion, hvilket ikke er bæredygtigt på grund af meget højt negativt klimaaftryk. Men i vores  kost har vi brug for en vis mængde protein indeholdende essentielle aminosyrer, og de kommer primært fra animalske produkter. Nogle af de animalske proteiner, for eksempel fra æg og mælk, har også nogle gode teknofunktionelle egenskaber, som er eftertragtede som fødevareingredienser.  

Derfor arbejdes der intenst på at finde alternative løsninger til produktion af fødevareingredienser, der indeholder proteiner med essentielle aminosyrer og med lignende teknofunktionelle egenskaber, så det bliver muligt at reducere den nuværende animalske produktion. En vej er at producere fødevareproteiner fra planter, som eksempel kløvergræs.  

Kløvergræs giver klima- og miljøgevinster 

Kløvergræs har nogle gode dyrkningsmæssige egenskaber i forhold til miljø og klima, idet de på mange områder er optimale til at understøtte landbrugets omstilling. De kan dyrkes uden brug af pesticider, med mindre eller ingen gødning, og bidrager samtidig til kulstoflagring, reduceret næringsstofudvaskning og giver mulighed for høst, selv efter længere tørkeperioder takket være deres dybe rodnet.  

Flerårige kløvergræsser med deres lange vækstsæson i stand til at udnytte sollyset i i højere grad gennem sæsonen end etårige planter. De kan derved opnå højere tørstof og proteinudbytte per hektar end andre landbrugsafgrøder.  

Proteinerne udvindes i grønne bioraffinaderier, hvor alle plantens komponenter kan anvendes i en fuldt cirkulær proces.  

Den anvendte metode til udvinding af foderproteiner foregår ved at høste frisk kløvergræs og skruepresse det for at få en proteinrig saft. Proteinerne udvindes gennem en varmebehandling, der koagulerer proteinerne, som så fanges gennem centrifugering. Græsprotein udvundet ved denne metode er uegnet til mennesker på grund af den kraftige smag og duft af græs, der ikke kan maskeres og som vanskeligt efterfølgende kan fjernes. 

Fødevareproteinets egenskaber. 

Det har vist sig, at første filtreringstrin første filtreringstrin fuldstændigt fjerner den grønne farve samt duft og smag af græs. Det opsamlede fødevareprotein er derfor lyst til brunligt, og det har bevaret sin naturlige form, som gør det anvend ligt i forskellige fødevaresammenhænge. Ved hjælp af avancerede proteomics er det klarlagt, hvor meget BuBisCO udgør af det udvundne protein. 

Gennem proteinkarakterisering har vi fundet en forklaring på, hvorfor klorofylet, som er et mindre molekyle end de fleste proteiner, tilbageholdes i det første membranfiltreringstrin. 

Vi har desuden undersøgt de teknofunktionelle egenskaber af membranfiltreret kløvergræsprotein, hvor der også ses på, hvilke fødevaretyper proteinerne vil kunne anvendes til. Da RuBisCO bibeholder sin naturlige form ved membranoprensningen, bevarer de egenskaber som opløselighed, gelering, skumning og emulgering, hvilket ud over sit indhold af essentielle aminosyrer, giver mulighed for mange forskellige fødevarer applikationer. 

Den udviklede membranfiltreringsmetode, som lige nu testes på pilotskala i samarbejde med virksomheden BiomassProtein, er skalerbar til industriel skala, og kan med stor sandsynlighed også overføres til en række kommercielt dyrkede planter, hvor bladede traditionelt er underudnyttede, såsom blade fra roser, gulerødder, kartofler, hamp og kassava”.