Arrangement
Under jorden i Cisternerne i Søndermarken
Cisternerne er en kunsthal for samtidskunst med rumklang, høj luftfugtighed og drypsten. Kom med ned under jorden og oplev den nye udstilling i Cisternerne - en ganske særlig oplevelse.
Tilmeldingsfrist: 12. juni 2023 kl. 23.55
Cisternerne, Frederiksberg
Torsdag den 15. juni 2023
kl. 11.00 - 15.00
275,00 kr.
Dansk
Cisternerne var tidligere forbundet med Pumpehuset og forsynede hele hovedstaden med rent drikkevand. Udgravningen startede i 1856, og da anlægget stod færdigt tre år senere, var det med til at løse datidens store vandforsyningsproblemer.
Cisternerne er på 4.320 m² og består af tre lige store rum. Med en højde på 4,2 meter kan de med en maksimal vandstand på 3,7 meter rumme i alt 16 millioner liter vand.
Luftfugtigheden ligger konstant på næsten 100 procent, og temperaturen er blevet målt til at svinge mellem 16 ºC i august måned og 4 ºC i februar måned, med en middelværdi på omkring 8,8 ºC for hele perioden.
Væggene og rumadskillelserne i Cisternerne er bygget af kraftige granitblokke, gulvet er støbt beton. Søjlerne, der bærer loftet, er murede, mens loftet er udført i formstøbt beton.
Nedgangen til Cisternerne er markeret ved to glaspyramider.
Museet og pyramiderne blev skabt af gallerist Max Seidenfaden i 2001.
Efter turen gennem Cisternerne spiser vi frokost I Bjælkehuset, der ligger lige i udkanten af Søndermarken. Til frokost får vi serveret et Stjerneskud og hertil 1 stort glas fadøl/sodavand, efterfulgt af kaffe/te.
Arrangementet dækker rundvisning i Cisternerne og frokost incl. ovennævnte drikkevarer.
Maks 1 ledsager.
Pris: 275 kr. pr. deltager.
Vi mødes ved Cisternerne, som ligger lidt inde i Søndermarken på Roskildevej over for Frederiksberg slot.
Praktisk information: Man skal være forberedt på, at man kommer ind i mørke rum. Svagtseende og gangbesværede bør være ekstra opmærksomme. I øvrigt - husk varmt tøj og praktiske sko. Der er koldt og fugtigt i Cisternerne.
Husk coronaforholdsregler, hvis de er nødvendige.
Arrangør: Nils Rude Petersen
mail: rude-p@hotmail.com, mobil: 42448509
--o--
Priser
Ledigt IDA-medlem | 275 kr. |
Medlem | 275 kr. |
Seniormedlem | 275 kr. |
Studiemedlem | 275 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 275 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Roskildevej 25A
2000 Frederiksberg
Ligger i Søndermarken over for Frederiksberg Slot.
Hvornår
kl. 11.00 - 15.00