Arrangement
Under jorden i Cisternerne i Søndermarken
Cisternerne er en kunsthal for samtidskunst med rumklang, høj luftfugtighed og drypsten. Kom med ned under jorden og oplev den nye udstilling af Jakob Kudsk Steensen - en ganske særlig oplevelse.
Tilmeldingsfrist: 24. april 2025 kl. 23.55
Cisternerne, Frederiksberg
Torsdag den 8. maj 2025
kl. 11.00 - 15.00
275,00 kr.
Dansk
Den danske kunstner Jakob Kudsk Steensen forvandler de underjordiske kamre til en altomsluttende og stedsspecifik installation.
Med udgangspunkt i kunstnerens feltarbejde og videnskabelig forskning i livets oprindelse ved undersøiske vulkaner, undersøger Steensen en intelligens, der rækker ud over den menneskelige.
Vi inviteres til at udforske havets bund, hvor det menneskelige bliver forenet med sange fra dybet og afslører de stærke forbindelser, vi deler med alt liv på Jorden.
Jakob Kudsk Steensen (f. 1987) er uddannet på Københavns Universitet (2014), Aarhus Universitet (2012) og Central St. Martins, School of Fine Arts, London (2013). Han bor og arbejder i New York.
Cisternerne var tidligere forbundet med Pumpehuset og forsynede hele hovedstaden med rent drikkevand. Udgravningen startede i 1856, og da anlægget stod færdigt tre år senere, var det med til at løse datidens store vandforsyningsproblemer.
Cisternerne er på 4.320 m² og består af tre lige store rum. Med en højde på 4,2 meter kan de med en maksimal vandstand på 3,7 meter rumme i alt 16 millioner liter vand.
Luftfugtigheden ligger konstant på næsten 100 procent, og temperaturen er blevet målt til at svinge mellem 16 ºC i august måned og 4 ºC i februar måned, med en middelværdi på omkring 8,8 ºC for hele perioden.
Væggene og rumadskillelserne i Cisternerne er bygget af kraftige granitblokke, gulvet er støbt beton. Søjlerne, der bærer loftet, er murede, mens loftet er udført i formstøbt beton.
Nedgangen til Cisternerne er markeret ved to glaspyramider.
Museet og pyramiderne blev skabt af gallerist Max Seidenfaden i 2001.
Efter turen gennem Cisternerne spiser vi frokost I Bjælkehuset, der ligger lige i udkanten af Søndermarken. Til frokost kan vi vælge mellem et Stjerneskud og en Pariserbøf hertil 1 stort glas fadøl/sodavand, efterfulgt af kaffe/te med dagens kage.
Pris: 275 kr. pr. deltager.
Vigtigt: Send venligst en SMS/mail om, hvad I ønsker til frokost.
Vi mødes ved Cisternerne, som ligger i Søndermarken over for Frederiksberg slot.
Praktisk information: Man skal være forberedt på, at man kommer ind i mørke rum. Svagtseende og gangbesværede bør være ekstra opmærksomme. I øvrigt - husk varmt tøj og praktiske sko. Der er koldt og fugtigt i Cisternerne.
Arrangør: Nils Rude Petersen
mail: rude-p@hotmail.com, mobil: 42448509
Hvis man bliver forhindret i at deltage, bedes man kontakte Nils Rude Petersen.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 275 kr. |
Medlem | 275 kr. |
Seniormedlem | 275 kr. |
Studiemedlem | 275 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 275 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Roskildevej 25A
2000 Frederiksberg
Ligger i Søndermarken over for Frederiksberg Slot.
Hvornår
kl. 11.00 - 15.00