Arrangement
Underholdende oplæg: Værd at vide om mænd og kvinders hjerner - inkl. spisning
Vi skal høre et spændende og underholdende oplæg om forskellen på mænd og kvinders hjerne. Der er allerede 45.000 der har set det, og der er udsolgt flere steder. Vi kombinerer det med fællesspisning og netværk. Det skal nok blive godt.
Tilmeldingsfrist: 31. januar 2026 kl. 23.55
Væveriet, Kolding
Tirsdag den 14. april 2026
kl. 17.15 - 21.00
250,00 kr. - 620,00 kr.
Dansk
Program
Vi starter med spisning kl 17.15: Der serveres mindst 3 retter, som serveres som delerette langs bordet. Der er inkluderet et styk drikkevare per person.
Foredraget starter kl 19.00.
Beskrivelsen af foredraget:
Glæd dig til at opleve det populære og underholdende foredrag, der er blevet set af flere end 45.000 glade gæster i hele landet.
Med udgangspunkt i neurovidenskab forklarer hjerneforsker og lektor i psykologi, Ann E. Knudsen, forskellen på mænd og kvinder. Du
vil få motioneret lattermusklerne og ikke mindst lære, hvordan duudnytter hjerneforskellene i samarbejdet mellem kønnene - både i hjemmet og på arbejdspladsen.
Kvinder og mænd kan drive hinanden til vanvid!
Hvorfor rydder mænd altid op i garagen eller klipper hækken lige inden gæsterne kommer? Hvorfor kan kvinder ofte overtales til at arbejde gratis? Og hvorfor føler hun, at de taler forbi hinanden, når han synes, samarbejdet går strygende?
Det kan virke som klichéer, men de fleste af os har oplevet situationer, hvor påstandene rammer tæt på virkeligheden. Lektor i psykologi, Ann E. Knudsen, vil i foredraget forklare de videnskabelige forskelle mellem mænd og kvinder med udgangspunkt i neurovidenskab. Hun kortlægger blandt andet, hvordan vores hjerner fungerer forskelligt og
påvirker vores kommunikation og samarbejde.
Vi kan udnytte hjerneforskellene
Du vil måske blive provokeret af nogle af Ann’s pointer, men du vil med garanti få rørt lattermusklerne og kunne nikke genkendende til eksemplerne. Samtidig får du indsigter i, hvordan vi bedst kan supplere hinanden og udnytte hjerneforskellene til at styrke både samarbejde og forståelse mellem kønnene.
Om Ann Elisabeth Knudsen
Med en baggrund som lektor i psykologi har Ann specialiseret sig i kombinationen af neuropsykologi og hjerneforskning. Hun har skrevet en lang række bøger og holdt utallige foredrag om hjernens udvikling og funktion. Derudover medvirker Ann jævnligt som ekspert i TV- og radioprogrammer.
Kontakt arrangør, Jonas Høeg Hansen, IDA Trekantafdelingen for yderligere spørgsmål.
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 620 kr. |
Firmamedlem | 325 kr. |
Medlem af arrangør | 325 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 325 kr. |
Medlem | 325 kr. |
Seniormedlem | 325 kr. |
Studiemedlem | 250 kr. |
Tilvalg
ledsager | 395 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Dalbygade 40D
6000 Kolding
Hvornår
kl. 17.15 - 21.00