Når vi ser på galakserne i det lokale univers, ser vi galakser med en mangfoldighed af former, farver og stjernedannede aktivitet, og vi spørger os selv: Hvordan er disse galakser blevet født? Hvordan har de udviklet sig? Og hvordan ‘dør’ de?

Astrofysikere arbejder på at besvare disse spørgsmål ved at bruge universet som en tidsmaskine: Jo længere væk de galakser, vi observerer, er - jo ældre er de. Ved at kortlægge galaksers stamtræ forsøger astrofysikerne at bestemme, hvordan galakser har udviklet sig gennem universets historie.

I det tidlige univers så galakserne meget anderledes ud, end de gør i dag. Et eksempel er de støvrige ‘starburst’-galakser. Disse galakser dannede stjerner ca. 10-100 gange hurtigere end Mælkevejen og bidrog derfor med ca. 30% til stjerneproduktionen for 8-11,5 milliarder år siden. Selv om vi i dag ved en del om starburst-galakser, er de stadig svære for kosmologiske simuleringer at re-producere, og deres udvikling er derfor stadig et mysterie.

For at danne stjerner 10-100 gange hurtigere end Mælkevejen skal galakserne indeholde store mængder af gas, som stjernerne bliver dannet af. Men det er endnu en gåde. hvor alt den gas kommer fra, hvad der sætter gang i denne høje stjernedannelses rate, og hvad der efterfølgende forsætter med at drive stjernedannelsen.

Program:

Dette arrangement bliver også streamet. Du kan tilmelde dig streamingen her

Bitten har en bachelor og master fra Niels Bohr Institutet (KU) og en færdiggjorde hendes PhD fra Ludwig Maximillian Universitäte i München i 2015. Hun var postdoc ved Durham Universitet (UK) fra 2015-2019, forefter hun var Hasselblad Fellow ved Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg i to år, inden hun vendte tilbage til Danmark i 2021 som Carlsberg Reintegration Fellow ved Danmark Tekniske Universitet, hvor hun nu er seniorforsker. Bitten har en Villum Young Investigator-bevilling fra Villum Fonden og en Saupere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningfond. 

Billedkredit: Thomas Steen Sørensen.