Arrangement
Varmeanlæg fra A til Z
Fokus på projektering, dimensionering og korrekte varmeinstallationer Kurset afholdes over to moduler à to hele kursusdage. Som noget nyt inddrager vi praktiske øvelser i undervisningslaboratoriet for varme på Teknologisk Institut i Taastrup.
Tilmeldingsfrist: 8. september 2026 kl. 23.55
Teknologisk Institut, Taastrup
9. september 2026 - 28. oktober 2026
30.443,75 - 32.812,50 kr.
Dansk
Baggrund og formål
I takt med udbredelsen af lavtemperatur-forsyningsformer som fjernvarme og varmepumper er der et stigende behov for at kunne designe varmeanlæg til lavere fremløbstemperaturer. De lavere temperaturer stiller større krav til korrekt dimensionering og præcis indregulering, for at varmeanlægget kan fungere optimalt.
Korrekt dimensionering, udførelse, indregulering og rigtigt indstillede varmestyringer sikrer et vellykket varmeprojekt uden fordyrende fejldisponeringer. Samtidig bidrager en grundig funktionsafprøvning og ibrugtagning til glade brugere/kunder og god projektøkonomi.
Målgruppe
Kurset henvender sig til rådgivende ingeniører, VVS-projekterende, projektledere og andre professionelle aktører, der arbejder med tekniske installationer i byggeriet. Også bygherrer og byggeledere med behov for indsigt i projekteringsforløb og kvalitetssikringskrav vil have udbytte af kurset.
Udbytte
- Du lærer at udforme et varmeanlæg, så det kan reguleres og drives hensigtsmæssigt og energiøkonomisk, og du får den nyeste viden om korrekt dimensionering af varmekilder.
- Du opnår indsigt i, hvordan du undgår de mange faldgruber, der kan føre til dårlig komfort og øget energiforbrug.
- Du bliver i stand til at se sammenhængen mellem anlægsudformning, valg af varmegivere og regulering af ydelser.
- Du får viden om de forskellige komponenter, der kan understøtte den daglige drift af et varmeanlæg.
De erfarne undervisere fra branchen giver dig tips og tricks, så du opnår solide kvalifikationer, du kan bruge i din dialog med bygherrer og udførende i hele byggeprocessen.
Læs den fulde beskrivelse af kurset her
Vær opmærksom på, at de angivne medlemspriser forudsætter medlemskab af IDA HVAC.
Danvak = VVS/TF + IDA HVAC
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 32.812,5 kr. |
Medlem af arrangør | 30.443,75 kr. |
Medlem | 32.812,5 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Hvornår
onsdag den 28. oktober 2026 kl. 16.00