Arrangement
Verdens værste vejrudsigt og verdens vigtigste vejrudsigt
Foredragsholderen Rasmus Wiuff har forsket i dele af meteorologiens historie.
Tilmeldingsfrist: 26. oktober 2025 kl. 23.55
IDA Conference, København V
Mandag den 27. oktober 2025
kl. 16.30 - 18.30
0,00 kr.
Dansk
I oktober 1941 indså tyskerne, at krigen mod Sovjetunionen ikke kunne vindes inden vinterens komme. Den tyske meteorolog, professor Franz Baur blev anmodet om at udarbejde en langtidsprognose. Prognosen forudså, at vinteren ville blive mild. Men vinteren 1941/42 blev den værste i mands minde, og de tyske tropper led under mangelfuld vinterudrustning. Franz Baur mistede al faglig respekt blandt sine kolleger.
I første del af foredraget fortælles om Baurs prognose og hans kranke skæbne, men også om den nyeste forskning, som viser, at den hidtidige beskrivelse af Baurs krigsprognose som verdens værste vejrudsigt hverken er sand eller retfærdig.
Ganske anderledes succes havde en flok allierede meteorologer med at forudsige vejret for D-dag, altså den 6. juni 1944. Denne vejrudsigt er ofte kaldt verdens vigtigste vejrudsigt. Men faktisk kunne det have gået grueligt galt, da nogle meteorologer anbefalede invasion allerede den 5. juni. Den dag blev vejret stormfuldt med dårlig sigtbarhed, og en invasion ville have endt som en katastrofe.
Baseret på de ledende meteorologers personlige erindringer, som ofte ikke stemmer overens, fortælles i anden del af foredraget om konflikten mellem de tre ledende meteorologer, samt om hvorfor invasionen alligevel endte så vellykket.
Du behøver ikke være IDA medlem for at deltage i arrangementet. Tryk på tilmelding og opret dig, så er du tilmeldt arrangementet.
_____________________________________________________
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Se mødetavlen
Hvornår
kl. 16.30 - 18.30