Arrangement
Vin-yoga i Nordkraft
Hvad sker der hvis man kombinerer vinsmagning og yoga-flows? Få svaret til denne times Vin-Yoga.
Tilmeldingsfrist: 23. februar 2026 kl. 23.55
Nordkraft, Aalborg
Torsdag den 26. marts 2026
kl. 20.30 - 21.30
85,00 kr. - 115,00 kr.
Dansk
Sammen med DGI Huset Nordkraft afholder vi en sjov og afslappet time, hvor du får rørt kroppen med yoga og smagt på tre forskellige vine undervejs.
Arrangementet er for alle, uanset om du er helt ny til yoga eller allerede har styr på din downward dog. Det handler om at have det sjovt, mærke kroppen – og nyde nogle drinks i godt selskab.
Vi kører en let og klassisk yogatime med stillinger og flows, mens du har et glas vin i hånden eller tæt ved siden af dig. Der er lagt op til grin, balanceøvelser og god stemning – ikke præstation, men oplevelse.
Alt udstyr er klar til dig, så du skal bare tage noget sportstøj eller lignende på, som du kan bevæge dig i. Medbring gerne lidt vand, hvis du skulle få det hårdt undervejs.
OBS: Hvis man foretrækker at drikke alkoholfri er dette også muligt!
Arrangementet afholdes i lokalet "Body & Mind" på niveau 3 i DGI Huset Nordkraft. Der er mulighed for omklædning på niveau 4.
Helt konkret findes lokalet på venstre hånd, når man kommer ind i gymnastiksalen.
Kom gerne 10 minutter før vi starter.
Praktisk information
Ved spørgsmål til arrangementet kontaktes Jakob Nørskov Pedersen på jakobnrskov@outlook.dk
Du bedes fremvise din billet, når du ankommer til arrangementet.
Obs. Ved problemer med tilmelding kan Luka Agerbo kontaktes på luka@ida.dk. Oplys IDA-nummer og arrangementsnummer. Er du forhindret i at deltage i arrangementet, bedes du melde afbud. I tilfælde af udeblivelse uden afbud inden afmeldingsfristen opkræves et ’no-show fee’ svarende til billetprisen for arrangementet. Afbud kan meldes på www.ida.dk. Vi forbeholder os retten til at aflyse arrangementet, såfremt vi ikke får et tilstrækkeligt antal tilmeldinger.
Priser
Medlem | 115 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 115 kr. |
Seniormedlem | 115 kr. |
Studiemedlem | 85 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 175 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kjellerups Torv
9000 Aalborg
Lokale: Body & Mind, på niveau 3
Hvornår
kl. 20.30 - 21.30
Tilmeldingsfrist
Afmeldingsfrist
Arrangementssprog
Antal pladser
Ledige pladser
Arrangør
Medarrangør
Aalborg studieevents