Arrangement
Virksomhedsbesøg hos Y-MatTec og Østermark Grouting i Holstebro
Kom og hør om, hvordan man støber fundamenter af højstyrkebeton til vindmøller – både offshore og onshore.
Tilmeldingsfrist: 24. april 2023 kl. 23.55
Østermark A/S, Holstebro
Torsdag den 27. april 2023
kl. 17.00 - 19.00
0,00 kr.
Dansk
Det startede i Østermark Entreprenørforretning, hvor man for mere end 10 år siden etablerede et spinoff-selskab, som blev kaldt Østermark Grouting. Det gjorde man, fordi man i Entreprenør-forretningen begyndte at støbe fundamenter til vindmøller, og det gav god mening at holde traditionelle entreprenøropgaver adskilt fra vindmøllebranchen.
Østermark Grouting er specialist i støbning med en særlig beton-type, som kan modstå meget stort tryk, og som især er velegnet til fundamenter for vindmøller.
”Grout” er den engelske betegnelse for højtryksbeton – altså et beton-mix, fremstillet på en særlig måde, der gør betonen bomstærk og alligevel nem at arbejde med. Og det er netop, hvad Østermark Grouting er blevet ekspert i.
Højstyrkebetonen blev importeret fra Malaysia, men da corona-pandemien rasede, blev leverandørens betonproduktion lukket ned, og det gjorde ondt på forsyningerne til Østermark Grouting.
Der skulle findes en løsning. Den fandt man i samarbejde med Cand. Scient. Elo Yde, som har mange års erfaring med cement og højstyrkebeton. Man blev enig med Elo Yde om at etablere en dansk fabrik, der kan producere højstyrkebeton og naturligvis opfylde de meget strikse produktionskrav og produktspecifikationer, som højstyrkebetonen skal opfylde, for at vindmølleproducenter vil anvende den. Det blev altså til endnu en spinoff virksomhed, som hedder Y-MatTec.
Med Elo Yde i spidsen for Y-MatTec, har man på rekordtid fået sat en produktion op i Danmark. Y-MatTec blev etableret i 2021 og efter 18 måneder var produktionen i fuld gang, og man formåede at have en pæn, positiv indtjening.
Elo Yde vil med den store viden han har om højstyrkebeton fortælle om, hvordan man har båret sig ad med at få en stor produktionskapacitet op at stå i Holstebro, og ikke mindst hvilke godkendelser og certificeringer, man skal opfylde for at blive leverandør til vindmølle-producenterne.
Vi mødes på adressen Nybovej 34 i Holstebro og vil starte med smørrebrød.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier
IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. disse verdensmål:
Praktiske Informationer
Hvor
Nybovej 34
7500 Holstebro
Y-MatTec samme adresse
Hvornår
kl. 17.00 - 19.00