Arrangement

Visuel formidling - lær at kommunikere/ projektstyre

Vil du lære om visuel kommunikation? På dette mini-kursus lærer du om grafisk facilitering og får praktisk erfaring via tegneøvelser. Du kan efterfølgende straks tage dine nye skills i brug!

Tilmeldingsfrist: 23. maj 2026 kl. 23.55

IDA Center Hillerød, Hillerød

Onsdag den 3. juni 2026

kl. 17.00 - 19.00

100,00 kr. - 150,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Menneskets hjerne er skabt til at forstå, lære og udvikle nye idéer via strukturer og formationer – dog har vi skabt en verden baseret hovedsagelig på ord og tal – og går derfor glip af en masse effektive genveje til læring, idéudvikling og videndeling. 

Med afsæt i denne viden og praktisk erfaring har Lise Grastrup skrevet bogen ”TEGN”, der i ord og billeder hjælper projektledere, facilitatorer, undervisere m.m. med at skabe klar formidling og tydelighed i processer og udviklingsprojekter ved brug af grafisk facilitering/visuel kommunikation. 

Trin for trin guider Lise Grastrup dig igennem TEGN-modellens fire steps, som klæder dig på til at formidle og projektstyre klart og dermed komme godt i mål med dine projekter på en effektiv og struktureret måde. 

Du får også praktisk erfaring via konkrete tegneøvelser på dagen – og en vigtig pointe er, at det handler om kommunikation, ikke kunst: Så du kan trygt efterlade den indre perfektionist derhjemme!

Facilitator:

Lise Grastrup - The Highlight Studio , er uddannet arkitekt og arbejder med grafisk facilitering i forskellige afskygninger. Typiske kunder er store virksomheder, kommuner eller uddannelsesinstitutioner, som gerne vil blive skarpere til at formidle – dette via visuelle virkemidler – f.eks. tegnede info-videoer, grafiske referater og kurser i grafisk facilitering. 

Praktisk:

Undervejs i arrangementet får vi en sandwich og tid til at netværke.

Parkering: Der er kun få pladser til rådighed på P-paldsen i Helsingørsgade - nabo til IDA Center Hillerød. Der henvises derfor til parkeringshuset i Østergsde ved siden af politistationen - godt 100 meters gåafstand til IDA Center Hillerød. 

Priser

Medlem

150 kr.

Deltager, ikke medlem af IDA

150 kr.

Ledigt IDA-medlem

150 kr.

Seniormedlem

150 kr.

Studiemedlem

100 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

IDA Center Hillerød
Helsingørsgade 30, baghuset
3400 Hillerød

Hvornår

Onsdag den 3. juni 2026
kl. 17.00 - 19.00

Tilmeldingsfrist

Lørdag den 23. maj 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Lørdag den 23. maj 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

20

Ledige pladser

2

Arrangør

KompetenceForum, IDA Nordsjælland

Arrangementsnr.

365687
Login og se tilknyttede filer