Arrangement

Weber Vinter-Grill-Kursus med drikkevarer-ny tilmeldingsfrist

Kom med til "Weber Grill Academy On Tour", hvor du sammen med andre ingenører skal igennem et tre timers vintergrillkursus og lave nogle af de klassiske vinterretter på grillen.

Tilmeldingsfrist: 5. oktober 2025 kl. 23.55

Bauhaus, Aalborg SV

Torsdag den 9. oktober 2025

kl. 16.15 - 19.30

289,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Glæder du dig over duften og smagen af grill også udenfor grillsæsonen?

Hører du til de mange, som elsker at lave mad på grillen og forkæle familie og venner med den lækreste mad direkte fra grillen?

Flere og flere danskere finder det at grille hyggeligt og fyrer op under grillen - også i den kolde tid. Lige fra simreretter, supper, grydebrød og til de klassiske retter til juleaften. Den kolde tid er også grilltid, så derfor er vinter- og julemad på grillen et godt match!

Smagen er i top, og hyggen er i højsædet! Og mens maden tilberedes under grillens låg, kan du nyde den velkendte duft – og samtidigt slippe for stege-os og rengøring i køkkenet. Alt det kræver for at blive klar til at grille i de kolde måneder, og ikke mindst til jul, er ganske lidt teknik.

Den viden og teknik har du mulighed for at lære på Weber Grill Academy On Tours tre-timers vintergrillkursus.

På Weber Grill Academy On Tours tre-timers vintergrillkursus lærer du Webers forskellige grillmetoder og -teknikker at kende. Du lærer, hvordan du jonglerer mellem indirekte og direkte varme afhængigt af, hvad du skal grille. Desuden bliver du også skarp på temperaturstyring og hviletid, så du sikrer, at stegen er perfekt og saftig, uanset om du griller på kul-, gas- eller træpille-grill.

Webers grillmestre deler ud af deres viden og erfaring imens der arbejdes ved grillene under kyndig vejledning.

Når kurset er ovre, tager du hjem med masser af inspiration og viden om, hvordan kød og tilbehør skal grilles, hvordan du bager og ryger på grillen. Kurset giver dig det, der skal til, for du får mere succes ved grillen, og du får værktøjerne til at kunne grille såvel til hverdag som til højtider – og selvfølgelig til at grille året rundt!

På dette års vintergrillkursus tager vi nogle klassiske vinterretter og twister dem lidt. Så du kan være sikker på at glæde alle ved bordet derhjemme – og overraske dem med smag og stil.

Menu'en:

  • Snack: Sprød butterdejs taco.
  • Forret: Svampe risotto.
  • Hovedret: Braiserede kæber, Grillet gulerødder, Glaserede perleløg og Sprød kartoffel rösti
  • Dessert: Tarte tatin med Vaniljecreme.

Kurset indeholder:

  • Teoretisk undervisning i Webers grillmetoder
  • Introduktion til og oplæring i brug af Webers grill, alsidige grilltilbehør og teknikkerne bag
  • Undervisning i at tilberede en tre-retters vintermenu
  • Grilludfordringer, som er tilpasset dit grillniveau og feedback
  • Hygge og fællesskab med andre IDA-medlemmer
  • Weber Grill Academy On Tour-forklæde - til at tage med hjem
  • Digital Weber Grill Academy On Tour-opskriftshæfte
  • Weber Grill Academy On Tour-kursusbevis

Vi mødes udenfor Webers grilltelt, se efter IDAs repræsentant der står med et IDA-skilt og henvend jer hos denne person.

Prisen for hele herligheden er 289,- kr. for IDA-medlem.

Der kan medtages max. 1 stk. ledsager pr. medlem. Pris for ledsager 289,- kr.

Der er begrænsede antal pladser, så hurtig tilmelding anbefales.

Husk at vi griller ude, så husk påklædning, der svarer til årstiden og vejret på dagen.

IDA har ingen forsikring, der dækker sådanne arrangementer, så deltagelse sker på eget ansvar. Deltagelse er kun for IDA-medlemmer samt max. 1 ledsager.

Hvis man har behov for at kontakte arrangøren, kan dette gøres direkte via på henrik@badsberg.net.

Priser

Ledigt IDA-medlem

289 kr.

Medlem

289 kr.

Seniormedlem

289 kr.

Studiemedlem

289 kr.

Tilvalg

Ledsager

289 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Bauhaus
Stenbukken 2
9200 Aalborg SV

Hvornår

Torsdag den 9. oktober 2025
kl. 16.15 - 19.30

Tilmeldingsfrist

Søndag den 5. oktober 2025 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Onsdag den 10. september 2025 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

21

Arrangør

Aalborg Afdeling, IDA Nord

Arrangementsnr.

361596
Login og se tilknyttede filer