Arrangement

Winemakers Dinner med danske Peter Work fra Ampelos

Du kan møde danske Peter Work, som sammen med sin kone ejer AMPELOS i Santa Barbara, Californien. Vi får snacks, tre-retters menu samt otte forskellige vine.

Tilmeldingsfrist: 6. april 2026 kl. 23.55

Restaurant Adressen, Hellerup

Tirsdag den 14. april 2026

kl. 18.00 - 19.00

995,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Om Peter Work & Ampelos
Drømmen om at drive deres eget vinhus havde Peter og Rebecca haft i mange år, men efter den 11. sep. 2001, hvor Peter oprindeligt skulle have været til møde i det ene af tårnene i World Trade Center, tog tingene fart - godt hjulpet på vej af sønnen Don, som i forvejen havde indsigt i vinproduktion.

Fra starten har det været parrets filosofi at dyrke efter økologiske og biodynamiske principper, og i dag er de certificerede inden for begge dele. Hos Ampelos mener man, at den bedste vin laves i vinmarken fra sunde vinstokke, hvilket også antydes af vingårdens græske navn, Ampelos, som betyder vinstok.

I dag har Ampelos cirka 46.000 vinstokke primært tilplantet med Pinot Noir men også med andre druesorter som Syrah, Grenache, Viognier og Riesling.

Den årlige vinproduktion er kun på 60.000 flasker, som distribueres til otte stater samt – naturligvis – Danmark, hvor importøren er Otto Suenson.

Peter og Rebecca Work opnåede i 2009 økologisk og biodynamisk status for deres vinmarker og blev ligeledes certificeret som “sustainable in practice”. Vinhuset er dermed det første i USA, der har opnået alle tre certifikater – noget, der i 2013 resulterede i, at Peter Work blev tildelt den Dansk-Amerikanske Innovationspris.

Peter og Rebecca Work har også gang i forskellige andre vinprojekter. 

I 2023 blev Peter Work desuden engageret som vinmagerkonsulent for Bodega BiniVista på Mallorca, der ejes af danskeren Søren Svenningsen og Marie Von Ahm.

Peter er sideløbende aktiv i bestyrelsesarbejde, blandt andet for California Sustainable Winegrowers Alliance, Santa Barbara Vintners Association og Sta. Rita Hills Winegrower Alliance."

Vi får som nævnt snacks, tre-retters menu samt smagning af otte forskellige Ampelos-vine, præsenteret af winemaker Peter Work.

Menu og vine følger snarest.

Vi skal formentlig sidde ved langborde

Priser

Ledigt IDA-medlem

995 kr.

Medlem

995 kr.

Seniormedlem

995 kr.

Studiemedlem

995 kr.

Tilvalg

1. ledsager

995 kr.

2. og 3. ledsager

1.150 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Restaurant Adressen
Tuborg Havnepark 15
2900 Hellerup

Hvornår

Tirsdag den 14. april 2026
kl. 18.00 - 19.00

Tilmeldingsfrist

Mandag den 6. april 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Mandag den 6. april 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

52

Ledige pladser

50

Arrangør

KulturForum, IDA København

Arrangementsnr.

365764
Login og se tilknyttede filer