Arrangement
Workshop – Lær at mestre grafiske illustrationer
Er du nysgerrig på tegningens kunst? Drømmer du om at fordybe dig i skitsering og grafisk kommunikation i inspirerende omgivelser? Så er denne workshop lige noget for dig!
Tilmeldingsfrist: 1. september 2025 kl. 12.00
Multikulturhuset i Sønderborg, Sønderborg
Torsdag den 4. september 2025
kl. 17.00 - 20.00
100,00 kr. - 150,00 kr.
Dansk
Uanset om du er nybegynder eller erfaren tegner, vil du her få mulighed for at udvikle dine færdigheder og opdage nye teknikker i udarbejdelse af grafiske illustrationer. ”At tegne er at se,” og du vil opleve at få nemmere ved at få det du ser ned på papiret.
Workshoppen varetages af Sønderjyllands Kunstskoles dygtige instruktør i grafisk kommunikation, som igennem aften guider dig gennem øvelser og kunsten at give dine illustrationer liv og volumen. Det handler om at se verden med en tegners øjne – at forstå hvordan objekter opfører sig i rummet, og hvordan man kan omsætte det til overbevisende streger - at få en todimensionel flade til at fremstå tredimensionel.
Workshoppen gennemføres i Sønderjyllands lokaler i Multikulturhuset i Sønderborg. Den perfekte ramme for aftens kreative
forløb og hvor fordybelse og tegnetekniske udfordringer er i centrum. Uanset om du vil i gang med at tegne for første gang eller ønsker at genfinde glæden og udfordringen i din streg, så vil denne workshop give dig et solidt trinbræt til udarbejdelse af grafiske illustrationer.
På workshoppen vil du:
- At skitsere objekter med korrekt proportion og perspektiv
- Hvordan man opbygger en scene med dybde og balance
- Eksperimentere med skravering for at skabe lys/skygge-effekter
- ..og meget mere igennem aftens praktiske øvelser
Arrangementet indeholder en Sandwich og vand under eventen, venligst oplys hvis der er specielle hensyn der skal tages
- som f.eks. Glutenfri eller Vegetar.
Vel mødt til nogle hyggelige timer i et helt unikt kunstnerisk miljø!
Spørgsmål til arrangementet kan stilles til Peder Spek fra IDA El-Tech Syd – mobil 5058 1967 email peder@spek.dk
Sønderjyllands Kunstskole står for kvalificeret undervisning ved professionelt uddannet personale, i et unikt miljø i Multikulturhuset ved byens havn. Her kombineres klassisk undervisning med nyere fag indenfor den digitale verden og der tilbydes Billedkunstnerisk GrundKursus for unge kunsttalenter.
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 150 kr. |
Firmamedlem | 100 kr. |
Medlem af arrangør | 100 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 100 kr. |
Medlem | 100 kr. |
Seniormedlem | 100 kr. |
Studiemedlem | 100 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Hvornår
kl. 17.00 - 20.00