Principal AI Specialist hos Alexandra Instituttet

Hver uge ser vi nyheden "Banebrydende ny AI model slår alle andre". Men hvad betyder det for dig, som har været med til at søsætte AI løsninger på dit arbejde? Skal I pludselig skifte model, eller fortsætte med at bruge samme model? Dette oplæg introducerer evalueringsframeworket EuroEval, som både har online leaderboards, der kan give et hurtigt overblik over de bedste danske modeller, samt giver mulighed for let at evaluere modeller på jeres egne in-house evalueringsdatasæt.
Dan er Principal AI Specialist hos Alexandra Instituttet. Han har en ph.d. i matematik, og har arbejdet med sprogmodeller siden 2019, både i den private og offentlige sektor.