Reflekt

Hvordan udvikler man AI-teknologi, der faktisk understøtter menneskelige relationer - sikkert? I dette oplæg deler psykolog og founder Maria Brønden erfaringer fra udviklingen af Reflekt – en platform designet til at styrke kommunikation og relationer i hverdagen. Med afsæt i psykologisk praksis og konkrete designvalg viser hun, hvordan adfærdsdesign, etik og tillid kan fungere som “guardrails” i udviklingen af AI. Oplægget giver et praksisnært indblik i, hvordan psykologisk indsigt kan omsættes til datadrevne løsninger uden at miste det menneskelige perspektiv. Relevansen rækker bredt til alle, der arbejder med udvikling af teknologi, data, AI og digitale brugeroplevelser.
Bio: Maria W. Brønden er autoriseret psykolog med over 15 års erfaring inden for terapi, krisehåndtering og ledelsesudvikling. Hun er stifter af Reflekt, en AI-baseret platform der kombinerer psykologiske rammeværk og teknologi for at styrke relationer og mental trivsel.