Nick M. Jakobsen

Afdelingslæge, Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital.

Billede ikon

Forestil dig et øjeblik, at du – eller en du holder af – står med en kræftsygdom, som ikke kan helbredes. Ved nogle enkelte kræftformer kan vi i dag gøre noget ret unikt: Først laver vi en scanning, der kan vise, om kræftcellerne har et bestemt “kendetegn” på overfladen. Og hvis de har det, kan vi give en behandling, der finder frem til netop de celler og rammer dem målrettet. Det er samme “adresse”, vi bruger – først til at finde sygdommen, og bagefter til at behandle den.

Men vi ved også at sygdommen kan ændre sig over tid og være forskellig fra sted til sted i kroppen. Derfor kan en gammel vævsprøve nogle gange give et for snævert billede af, hvad der faktisk er bedst at behandle med lige nu. Samtidig kommer der nye, meget effektive behandlinger, som kræver, at vi rammer mere præcist og følger bedre med i, om de virker. Her kan moderne, målrettede scanninger give et samlet “kort” over hele kroppen: hvor sygdommen er aktiv, og hvad den kan behandles imod. Målet er enkelt: at vælge mere rigtigt, behandle klogere og skåne patienten – ved at lade scanning og behandling tale samme sprog.