
Hvilke teknologier bliver de næste store gennembrud i sundhedsvæsenet? På Driving Health Tech mødes eksperter fra sundhed, forskning og teknologi for at udforske de mest lovende løsninger og de udfordringer, der afgør, om de bliver til virkelighed.
På Driving Health Tech 2027 kommer du tæt på nogle af de nyeste muligheder inden for AI og sundhedsteknologi. Teknologier, der kan give os nye måder at forstå sygdom på, opdage risici tidligere og skabe et bedre grundlag for beslutninger om patienten.
For hvad sker der, når AI kan finde patienten, før vi gør? Når den opdager sammenhænge, vi ikke selv kan se? Og når enorme mængder data bliver til viden, vi faktisk kan handle på?
Mulighederne er enorme. Men det er spørgsmålene også.
For når teknologien kan se mere, skal vi også tage stilling til mere. Hvor meget ansvar tør vi give den? Hvordan ved vi, om den har ret? Hvad skal stadig være menneskets beslutning? Og hvad skal der til, før AI går fra lovende forskning til sikker og værdifuld anvendelse i sundhedsvæsenet?
På Driving Health Tech 2027 stopper vi derfor ikke ved, hvad teknologien kan.
Vi går videre til det vigtigere spørgsmål: Hvad gør vi med det, den kan se?
Kom med til årets store sundhedsteknologiske konference, hvor samler vi mennesker, der er nysgerrige på, hvor udviklingen er på vej hen, og på de muligheder, valg og spørgsmål, der følger med.
Kom tæt på forskning og sundhedsteknologier, der flytter grænserne for, hvad vi kan opdage og forstå.
Bliv klogere på, hvor teknologien faktisk gør en forskel, hvor begrænsningerne ligger, og hvilke spørgsmål vi endnu ikke har svar på.
Hør forskere, klinikere og teknologieksperter dele den viden og de erfaringer, de selv arbejder med lige nu.
Mød 200-300 andre på tværs af teknologi, forskning og sundhed, og diskutér, hvor udviklingen bevæger sig hen.