God Energi

Batterianlæg, eller det der også mange gange bliver kaldt BESS, er i den grad kommet på manges læber. Er det bare lige at sætte i stikkontakten, og hvorfor er det et komponent, man skal overveje at have med i sin ladeinfrastruktur? Hvad er systemydelser og peak shaving? Hvordan kan man bruge det i hverdagens transportforretning? Jan vil gennemgå, hvad et batterianlæg kan og ikke kan. Gennemgå de vigtigste punkter omkring, hvad man skal tænke på i et projekt, og komme med nogle gode råd, så der er en bedre chance for, at man ikke kører galt.
Bio:
Jan Darville; CEO og stifter af GodEnergi A/S. Jan har arbejdet med design og opbygning af ladeinfrastruktur i knap 20 år og har dermed været med helt fra start inden for den grønne omstilling af transport og mobilitet. De sidste 10 år har Jan udført mange både store og små projekter inden for den tunge transport. Jan har holdt mange oplæg og gør det på en måde, hvor alle kan være med i forståelsen af et ellers meget teknisk område.