Universitetsreformen svækker Danmark
Christiansborg har besluttet, at færre unge skal på universitetet. Det rammer også de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som allerede i dag uddanner for få til at møde erhvervslivets efterspørgsel og samfundets behov.
Hvis vi ikke uddanner nok på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, hvem skal så udvikle grøn teknologi, klimasikre vores kyster og producere fremtidens vacciner?
Heldigvis vil mange unge gerne. Flere og flere søger ind. I 2024 var civilingeniør den mest søgte uddannelse. Men fremover vil flere unge få afslag. Universitetsreformen skærer nemlig i antallet af pladser på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.
Hvad går reformen ud på?
Sektordimensionering: Fra 2025 skal færre unge gå på universitetet. Derfor er universiteterne samlet set blevet pålagt at reducere optaget med 10 pct.
Omlægning af 2-årige kandidatuddannelser: 10 pct. af kandidatuddannelserne skal være 1-årige og 20 pct. skal være såkaldte erhvervskandidatuddannelser.
Det fordeler sig sådan, at på de tekniske uddannelser skal 15 pct. omlægges til erhvervskandidater, og på naturvidenskab skal 30 pct. omlægges til erhvervskandidatuddannelser eller 1-årige kandidater.
Hvad er problemet?
- Sektordimensioneringen betyder færre tekniske og naturvidenskabelige kandidater. Det er det stik modsatte, vi har brug for! Allerede nu er der stor mangel på disse områder, og i 2030 vil Danmark mangle 13.000 med en kandidatuddannelse inden for it, teknologi og ingeniørvidenskab.
- Reformen har så stramme økonomiske rammer, at erhvervskandidaten ikke kan fungere i virkeligheden. Hvis ikke de unge og virksomhederne vælger modellen til, vil resultatet bliver endnu færre kandidater og endnu større mangel på vigtig arbejdskraft.
- De tekniske og naturvidenskabelige uddannelser egner sig ikke til at blive 1-årige. Det er uddannelser, som traditionelt har mange timer og store stofmængder, og det er derfor ikke muligt at presse flere timer ind, som ellers er meningen på de forkortede uddannelser.
- Internationale studerende er meget skeptiske over for 1-årige kandidatuddannelser og også den eksisterende, fireårige model for erhvervskandidatuddannelser. Der skal altså ændringer i reformen til, hvis de nye kandidatuddannelser skal være attraktive for internationale studerende.
- Disse kandidatuddannelser fungerer godt, som de er i dag. Søgningen til de tekniske uddannelser er stigende, ledigheden er meget lav, og produktiviteten høj. Der er ikke oplagte grunde til at skære i optaget på disse uddannelser.
Hvad foreslår IDA?
Sæt universitetsreformen på pause. Politikerne skal tilbage til forhandlingsbordet.
Det er en meget stor reform, som er blevet besluttet, uden fuldt overblik over konsekvenserne, og hvordan det overhovedet skal lade sig gøre at implementere den.
Tilmed er tidspresset så stort, at der er sendt et lovforslag i høring, selv om helt centrale brikker i reformen ikke er på plads.
Konkret ønsker IDA følgende ændringer:
- Sektordimensioneringen bør droppes. Det kan ikke undgås, at man med sektordimensionering som værktøj også rammer uddannelsesområder, som arbejdsmarkedet har stor efterspørgsel på. Det er ikke samfundsøkonomisk klogt. I stedet kan man se på, om den eksisterende dimensionering – baseret på ledighed – kan forbedres.
- De økonomiske rammer for erhvervskandidatuddannelsen bør lempes, så det bliver muligt at lave en model, som kan fungere i virkeligheden. Fx i form af en 3-årig uddannelse, hvor det første år er fuldtidsstudier med SU, mens de to resterende år er på deltid og i kombination med relevant erhvervsarbejde (uden SU).