07.12.2020
2 min læsetid

Her er ønskelisten, som kan skabe et bedre seniorarbejdsliv

Pensionskommissionens medlemmer er udpeget. Når arbejdet begynder, bør fokus være at sikre en bedre og glidende overgang fra arbejdsliv til pensionistliv.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd

af Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd

Julemåneden er synonym med ønskelister. 

Og da der nu er sat navn på pensionskommissionens medlemmer, og arbejdet i kommissionen dermed kan komme i gang, vil vi som landets største fagforening for akademikere gerne komme med vores ønskeliste til de områder, som, vi mener, kommissionen særligt bør fokusere på.

Pensionssystemet, som det ser ud i dag, understøtter ikke i udpræget grad de seniorer, der kan og vil fortsætte på arbejdsmarkedet. I dag bliver selv en beskeden arbejdsindkomst modregnet hårdt, hvis man vælger at arbejde efter folkepensionsalderen.

Der er et stort behov for at få forenklet reglerne og sikre, at det offentlige pensionssystem spiller bedst muligt sammen med de opsparingsbaserede pensioner, så det i højere grad kan betale sig for seniorer at fortsætte med at arbejde også efter folkepensionsalderen.

Enten-eller-systemet skal skrottes
Tiden er løbet fra industrisamfundets livsfaseopdeling med en brat overgang fra arbejdsliv til en tilværelse som pensionist, og i dag savner systemet fleksibilitet for at være afstemt med fremtidens arbejdsmarked.

I dag efterspørger mange seniorer en glidende overgang, og det skal pensionssystemet være bedre til at rumme. Et konkret eksempel på den manglende fleksibilitet er den enten-eller-beslutning, som mange seniorer mødes med i dag.

Er man først begyndt at få udbetalt penge fra sin ratepension efter folkepensionsalderen, så kan man ikke fortryde, hvis man ønsker at træde ind på arbejdsmarkedet igen.

Det rimer ikke på et fleksibelt arbejdsmarked med mulighed for en glidende overgang fra arbejdsliv til pensionistliv. Båndene bør derfor løsnes op, så flere får mulighed for at trække på deres pensionsopsparing i perioder og træde ind på arbejdsmarkedet igen, hvis en jobmulighed opstår.

Seniorer i job har ingen sikring
Gør vi op med enten-eller-beslutningen i pensionssystemet, vil det også være muligt for de seniorer, der ønsker at fortsætte med at arbejde efter den officielle pensionsalder, at have et økonomisk sikkerhedsnet, hvis de skulle blive ledige.

I dag kan man ikke være medlem af en a-kasse, når man er ældre end den officielle pensionsalder. Bliver man ledig, har man altså ingen sikring, og så går man på pension, hvis man ikke står med en ny ansættelseskontrakt i hånden. Således bliver det systemet, der tager beslutningen for de mange, som i virkeligheden ikke ønsker at forlade arbejdsmarkedet.

Det må være muligt at finde modeller, hvormed man sikrer, at seniorer, der ikke ønsker at kappe båndene til arbejdsmarkedet, fortsat kan have et sikkerhedsnet, hvis de kortvarigt skulle blive ramt af ledighed.

Vi ser frem til, at kommissionen kommer håndgribelige bud på, hvordan de seniorer, der kan og vil fortsætte på arbejdsmarkedet, også efter den officielle pensionsalder kan få mere fleksibilitet i deres seniorarbejdsliv.

Det vil være en gave for den enkelte, arbejdsudbuddet og samfundsøkonomien.

Debatindlægget er bragt i Altinget den 7. december 2020