Digitalisering og AI
Digital suverænitet
November 2025: Analysen fokuserer på Danmarks afhængighed af ikke-europæiske it-løsninger samt EU’s muligheder for at opbygge en stærk position inden for centrale it-områder. Analysen viser, at Danmark i høj grad er afhængig af amerikanske it-løsninger – særligt inden for office-pakker, styresystemer, online-mødeløsninger og beskedtjenester, hvor over 85 procent af IDAs it-professionelle medlemmer vurderer afhængigheden som høj. 72 procent finder det problematisk, at offentlige myndigheder bruger amerikanske løsninger, og 64 procent deler bekymringen for private virksomheder.
Der er dog tro på, at EU kan opbygge en stærk position inden for fx e-mail, browsere og online-møder på 1–5 år, hvis det prioriteres politisk. For mere komplekse områder som office-pakker, cloud, AI og styresystemer er usikkerheden større og tidshorisonten længere. Endelig peger analysen på konkrete bud på europæiske eller open source-alternativer inden for forskellige it-produkter/-løsninger.
Teknologisk fremsyn: AI-løsninger, der kan understøtte den grønne omstilling, 2025
September 2025. Fremsynet belyser, hvordan kunstig intelligens (AI) kan understøtte den grønne omstilling. Analysen peger på, at AI kan bidrage til alt fra styring af elnettet og industriel procesoptimering til bedre vejrprognoser og identificering af skader i bygninger. For at realisere potentialet kræves blandt andet investeringer i kompetencer, data og infrastruktur, samt ansvarlig og gennemsigtig udvikling af teknologierne. Samtidig fremhæves det, at AI skal anvendes med omtanke, så ressourceforbruget ikke underminerer de grønne gevinster, og at tværfagligt samarbejde og pilotprojekter er nødvendige for at sikre effekt og succesfuld skalering af teknologierne.
Analyse: Lovforslag om ændring af PET-loven
August 2025. Analysen belyser befolkningens kendskab og holdning til lovforslag om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET). Analysen viser, at befolkningen både ser fordele og risici ved de udvidede beføjelser, som PET foreslås at få. Der er opbakning til, at PET skal kunne beskytte national sikkerhed og forebygge kriminalitet, men samtidig ønsker befolkningen beskyttelse af retssikkerhed og privatliv. Flertallet støtter nedsættelse af en uafhængig privatlivskommission, der skal undersøge om balancen mellem national sikkerhed og privatliv er tilstrækkelig i dansk lovgivning. Mange mener, at adgang til store datasæt vil styrke PET’s arbejde, men 66 procent frygter overvågning af uskyldige, og 56 procent ser risiko for mistænkeliggørelse. Der er særlig stor modstand mod PET’s behandling af helbredsoplysninger. Samlet set mener 51 procent af danskerne, at lovforslaget skal ændres eller forkastes eller ændres, mens 23 procent støtter forslaget i sin nuværende form.
Privacy og datasikkerhed 2025 – Delanalyse 4: Sociale medier og kommunikationsadfærd
Maj 2025. Analysen undersøger danskernes brug af sociale medier og digitale kommunikationsvaner. Den viser blandt andet, at 94 pct. af befolkningen bruger mindst ét socialt medie, og at danskerne i gennemsnit er på tre forskellige platforme. Facebook, Instagram, YouTube og Snapchat er de mest populære. YouTube, TikTok og Instagram anvendes primært til underholdning og inspiration, mens Snapchat og Facebook især bruges til at holde kontakt med netværk.
Cirka hver tredje dansker mener, at de kunne undvære sociale medier uden problemer, men 39 % vurderer, at det ville gøre det sværere at fastholde kontakten med venner og familie.
Analysen belyser også kommunikationsmønstre og viser, at 68 pct. kommunikerer dagligt via opkald eller beskeder, mens 89 pct. gør det mindst én gang om ugen.
Åbent brev: Nedsæt en privatlivskommission og stop hastebehandling af PET-loven
Maj 2025. Folketinget bør sætte behandlingen af den kommende PET-lov i bero og i stedet nedsætte en uafhængig kommission, som kan kortlægge overvågningssamfundets omfang og konsekvenser for borgernes privatliv og retssikkerhed.
Sådan lyder det fra 25 organisationer og en række forskere i et åbent brev, der advarer kraftigt mod at tildele Politiets Efterretningstjeneste hidtil usete beføjelser til at indsamle, overvåge og analysere data om alle danskeres personlige oplysninger og digitale færden.
Privacy og datasikkerhed 2025 – Delanalyse 3: Alders- og kønsperspektiver på privatliv og sikkerhed på nettet
Marts 2025. Analysen belyser privatliv og sikkerhed på nettet på tværs af alder og køn. Den viser, at yngre personer og kvinder generelt følger færre sikkerhedsanbefalinger sammenlignet med ældre personer og mænd. For eksempel opdaterer kun 21 procent af de 18-29-årige deres antivirusprogrammer altid eller ofte, mens 54 procent af de 50-69-årige gør det samme.
Desuden viser analysen, at kvinder er mindre tilbøjelige til regelmæssigt at slette cookies og browserdata, hvilket kan udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis man bruger "husk-mig"-funktionen til login.
Analysen fremhæver også, at en stor del af befolkningen, uanset køn og alder, ønsker at være anonyme på nettet. Dog er kvinder og ældre mindre bekendte med eller bruger færre anonymitetsværktøjer som VPN eller privat browsing.
Privacy og datasikkerhed 2025 – Delanalyse 2: Data og privatliv på nettet
Marts 2025. Analysen belyser, hvordan befolkningen håndterer data og privatliv på nettet, herunder emner som anonymitet, biometriske data, cookies, deling og sletning af data. Rapporten viser bl.a., at 48 procent er bekymrede for deres privatliv på nettet, og at 49 procent ønsker at færdes anonymt på nettet enten altid eller ofte. Dog er det kun 28 procent, der altid eller ofte bruger en eller flere muligheder for at være anonym på nettet.
Delanalyse 1: It-sikkerhed og kriminalitet
Februar 2025. Analysen er den første delanalyse af IDAs samlede privacy- og datasikkerhedsundersøgelse 2025. Delanalysen sætter fokus på danskernes sikkerhed på nettet samt it-kriminalitet. Analysen viser blandt andet, at hver anden dansker har været udsat for it-kriminalitet inden for de seneste to år
Hvordan bruger danskerne sprogmodeller?
November 2024. Analysen fokuserer på danskernes brug og holdninger til sprogmodeller. Den viser, at 89% kender til sprogmodeller, og 56% har brugt dem, især de yngre generationer.
De fleste har ikke licens til en sprogmodel, og hver tredje i befolkningen svarer, at deres arbejdsplads mangler retningslinjer for brugen. Mange bekymrer sig om, at sprogmodeller spreder misinformation og ikke overholder GDPR og ophavsretten. 87% har større tillid til, at en dansk sprogmodel vil blive udviklet og vedligeholdt etisk og ansvarligt sammenlignet med modeller uden for EU. Læs analysen for flere indsigter.
Privacy og datasikkerhed 2023
November 2023. Analysen sætter fokus på danskernes adfærd på nettet, og er en opfølgning på tilsvarende analyser fra 2015, 2017, 2019 og 2021.
Analysen viser bl.a., at kun 8 procent af danskere mellem 18 og 70 år har et højt sikkerhedsniveau, når det gælder beskyttelse af computer og netværk, hvilket er på niveau med tidligere undersøgelser.
Digital dataindsamling på arbejdspladsen
Februar 2023. Den øgede digitalisering på arbejdsmarkedet fostrer nye digitale muligheder for, at arbejdsgivere kan indsamle data om deres medarbejdere - og potentielt set overvåge dem på jobbet. Det er baggrunden for denne undersøgelse, som er udarbejdet i samarbejde med ADD-projektet, HK og Dataetisk Råd.
Principper for borgernær og inkluderende digitalisering
Januar 2023. En mere borgernær digitalisering af den offentlige sektor var i fokus på et møde den 8. november 2022, hvor 35 forskere, andre eksperter og repræsentanter for organisationer mødtes for at udvikle principper og initiativer, der kan understøtte en inkluderende digitalisering. Læs de otte principper her.
Danskernes holdninger til og oplevelser med indsamling af digitale medarbejderdata på arbejdspladsen
December 2022. Analysen viser, at hver femte lønmodtager føler sig overvåget på jobbet, og at 6 ud af 10 danskere oplever, at der indsamles data om dem på arbejdspladsen, uden at de er blevet oplyst om formålet med dataindsamlingen.
Danskernes brug af smartphones som sundheds- og motionshjælper
Juni 2022. Analysen viser, at mere end hver anden dansker bruger telefonen til sundheds- og motionshjælp.
Notifikationer som en stressfaktor
Juni 2022. Analysen viser, at for ca. hver 3. dansker er notifikationer er en stressfaktor.
Danskernes stillingtagen til hvad der skal ske med deres digitale fodspor, når de dør
Juni 2022. Analysen viser, at kun få danskere har taget stilling til, hvad der skal ske med data, fotos, filer, profiler når de dør.
Danskernes opmærksomhed på at indhente samtykke, når de deler billeder online
Juni 2022. Analysen viser, at næsten hver fjerde dansker indhenter ikke samtykke, inden de deler billeder online – og næsten hver femte med børn i alderen 12-17 år vurderer, at deres børn ikke kender regler for billeddeling online.
Danskernes brug af åbne wifi-netværk i deres ferie
Juni 2022. Analysen viser, at mere end halvdelen af danskerne hopper på åbne netværk på deres ferie.
Danskernes brug af sociale medier i deres ferie
Juni 2022. Analysen viser, at ca. hver femte dansker bruger mere tid på de sociale medier i deres ferier
Privacy og datasikkerhed 2021
Oktober 2021. IDA sætter i denne analyse fokus på danskernes adfærd på nettet. Analysen behandler emnerne sikkerhed, anonymitet, afgivelse af data og cookies, og er en opfølgning på tilsvarende analyser fra 2015 (gennemført af IDA og Erhvervsstyrelsen) samt fra 2017 og 2019 (gennemført af IDA og Forbrugerrådet Tænk).
Rapporten bygger på en undersøgelse, som Userneeds har gennemført for IDA. Der er kommet 2.000 svar fra et repræsentativt udsnit af befolkningen mellem 18-70 år.
Hvem har ansvaret for, at vores børn er sikre på nettet?
December 2019. I denne analyse belyses både IDAs it-professionelles holdning samt den almene danskers holdning til, hvem der har ansvaret for, at vores børn agerer sikkert og trygt på nettet. Analysen viser blandt andet, at 94 procent af IDAs it-professionelle og 83 procent af danskerne mener, at eleverne i folkeskolen bør undervises i.
Privacy og datasikkerhed 2019
Juni 2019. IDA og Forbrugerrådet Tænk sætter i denne analyse fokus på danskernes adfærd på nettet. Analysen behandler emnerne sikkerhed, anonymitet, afgivelse af data og cookies, og er en opfølgning på tilsvarende analyser fra 2015 og 2017.
Privacy og datasikkerhed 2017
April 2017. Danskerne er meget aktive på nettet, hvilket er afgørende for at holde os fremme i den digitale udvikling. IDA og Forbrugerrådet Tænk sætter i denne analyse fokus på danskernes adfærd på nettet. Analysen behandler emnerne sikkerhed, anonymitet, afgivelse af data og cookies. Analysen viser bl.a., at kun 26 procent føler sig trygge ved, at de oplysninger virksomheder har om dem, er sikret. Analysen er en opfølgning på en tilsvarende analyse fra 2015 gennemført af IDA og Erhvervsstyrelsen.
Kunstig Intelligens - Morgendagens Job og Samfund
November 2016. Rapporten er et indspil til SIRI-Kommissionens arbejde med at kortlægge, hvordan kunstig intelligens og digital disruption kan medvirke til at fremme vækst og jobskabelse.
Befolkningens adfærd på nettet
Marts 2015. Data er den digitale verdens valuta. Mange virksomheder oplever begyndelsen af en ny guldalder med big data, og der er kæmpe vækstpotentiale i dette digitale råstof. Det er vigtigt, at danske virksomheder kommer med på den vogn.