Øremærket barsel til mænd virker

Skal vi den ulige fordeling af barsel til livs, er øremærkning af barsel til mænd det mest effektive værktøj. Det dokumenterer en ny undersøgelse fra IDA.

af Søren Lorentzen

Flere danske mænd tager orlov, når de bliver fædre. Og flere danske mænd tager længere fædreorlov, end de gjorde tidligere. Men set i et nordisk perspektiv halter Danmark stadig langt efter vores nabolande.

Her til lands er fordelingen af barselsorloven nemlig så kønstraditionel, at størstedelen af de fælles uger oftest lander i mors kurv. Helt konkret tager danske mænd mindre end 10 pct. af den samlede orlov, mens mændene på Island holder knap 30 pct., og de svenske mænd tager mere end 25 pct. af den samlede orlov.

Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA, mener, at tiden er ved at være løbet fra kampagner, opfordringer og velmenende råd. I stedet bør Danmark følge fx Sverige, Island og Norges eksempel og øremærke langt mere af barselsorloven til mændene.

”Vi har brug for, at der lovgives på området og en større del af den samlede orlov øremærkes mændene. Det vil gøre det nemmere for den enkelte mand at tage diskussionen med sin arbejdsgiver og nok så vigtigt hjemme ved køkkenbordet. Det vil også én gang for alle gøre op med kulturelle barrierer på arbejdspladsen. Selvom vi skriver 2018, så sætter mange lighedstegn mellem fælles barsel og mors barsel,” siger hun.

At øremærkning er den kur, der dur, dokumenterer en ny undersøgelse fra IDA. For de nybagte fædre i den offentlige sektor steg den gennemsnitlige fædreorlov fra 50,3 dage til 52,7 dage fra 2014 til 2015. Zoomes der alene ind på de offentligt ansatte IDA-medlemmer i samme periode, gik de fra at holde 60,3 dages fædreorlov i gennemsnit i 2014 til 65,3 dage året efter. Altså fem dage ekstra. På det private område var stigningerne i samme periode langt mere beskedne.

Årsagen til de store spring på bare ét år på det offentlige område skal først og fremmest findes i den overenskomst, der trådte i kraft i foråret 2015. Den sikrede mændene i staten, regionerne og kommunerne en ekstra uges forældreorlov med løn gældende fra den 1. april 2015, hvilket gav fædre, der fik børn efter den dato, ret til syv ugers forældreorlov.

”Tallene taler deres tydelige sprog. Øremærkning er det værktøj, der for alvor batter. Samtidig skal vi huske på, at mere barsel til fædrene kaster mange andre positive effekter af sig. Rockwool Fonden har dokumenteret, at jo mere orlov, fædre tager, desto højere indtægt og lavere ledighed har mødrene. Og øremærker vi mere barsel til fædrene, så vil vi også slippe for de uskønne sager, hvor mænd afskediges, fordi de vil holde barsel,” siger Juliane Marie Neiiendam.

IDA mener og arbejder for, at forældre skal stilles ens i forhold til pligt og ret til orlov efter barnets fødsel, således at:

Begge forældre har ret og pligt til at holde to ugers orlov.
12 ugers orlov øremærkes til hver forælder.
For de to perioder med øremærket orlov gælder, at de bortfalder, hvis den ene af forældrene afstår fra at tage sin øremærkede orlov. Perioderne med øremærket orlov kan forældrene frit placere, som de ønsker det inden for lovgivningen.
20 ugers orlov, som forældrene frit kan fordele mellem sig.
Endelig skal forældrene frit kunne beslutte, hvornår i orlovsperioden perioden med fuld/delvis løn skal ligge.
IDA arbejder for, at ansatte får fuld løn under barsel.

Fædre orlov fordelt på IDA-medlemmer og den øvrige befolkning efter sektor, 2014 og 2015

Kilde: Danmarks Statistik