Ytringsfrihed

- er en grundlovssikret rettighed, men det er under ansvar for, at ens ytringer ikke er uforenelige med regler om tavshedspligt og freds- og ærekrænkelser.

Det følger af grundlovens § 77, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Bestemmelsen giver enhver person, herunder ansatte, ret til at ytre sig som man vil uden forudgående tilladelse, såfremt det sker som privatperson. Som udgangspunkt bærer man selv risikoen for at sine ytringer fremstår som private og dermed ikke er udtryk for ens arbejdsgivers holdning.

Selvom grundloven garanterer ytringsfrihed og forbyder censur, så står man til ansvar for indholdet af sine ytringer. I den forbindelse sætter både ansættelsesforholdet og lovgivningen begrænsninger, da udtalelser ikke må være freds- og ærekrænkende eller i strid med tavshedspligt og loyalitetspligt. Stærkt negative ytringer om kollegaer, chefer eller forretningsforbindelser på fx facebook er derfor med risiko for både at være injurierende og brud på loyalitetspligten, hvilket kan medføre strafferetlige- og ansættelsesretlige konsekvenser.

De ansættelsesretlige begrænsninger på ytringsfriheden varier meget afhængig af, hvorvidt man er privat eller offentligt ansat.

 

Offentligt ansatLink kopieret

Som offentligt ansat har du som udgangspunkt en vidtrækkende ytringsfrihed. Offentlige ansattes ytringsfrihed skal være med til at sikre et velfungerende demokrati qua offentlige ansattes mulighed for at deltage i den offentlige debat med deres viden. De overordnede rammer for offentlige ansattes ytringsfrihed fremgår af justitsministeriet vejledning fra 2006.

Beskyttelsen af offentlige ansattes ytringsfrihed gælder dog kun, når du som offentligt ansat ytrer dig som privatperson modsat en ytring på arbejdsgivers vegne. Udtaler du dig på arbejdsgivers vegne, da skal eventuelle retningslinjer om, hvad der må siges og hvem der må sige det, respekteres.

Ønsker du at ytrer dig som privat person, da kan arbejdsgiver ikke kræve, at du indhenter forudgående tilladelse. Ligeledes kan arbejdsgiver heller ikke kræve, at de efterfølgende orienteres, uanset at du udtaler dig kritisk om dit eget arbejdsområde.

Selvom du som offentligt ansat nyder en vidtrækkende beskyttelse af private ytringer, da er det værd at overveje, hvorvidt en eventuel kritik bør rejses internt først. Din arbejdsgiver må ikke sanktionere saglige og faktuelle kritiske ytringer i det offentlige rum, men en undladelse af at orientere om et kritikpunkt inden en offentliggørelse kan medføre brud på tilliden og et måske ellers godt samarbejde mellem dig og din leder.

Ønsker du at ytre dig som privatperson, da skal du respektere følgende 4 punkter:

  • Ytrer dig egne vegne: Du er ansvarlig for, at dine ytringer fremstår som private og ikke er udtryk for, at du udtaler dig på arbejdsgivers vegne. Er der risiko for, at modtagerne af dit budskab, tror du udtaler dig på arbejdsgivers vegne, da skal du sikre en præcisering heraf. Det kan fx være relevant, hvis arbejdsgivers e-mail eller tjenstlige påklædning benyttes.
  • Overhold tavshedspligten: Du skal sikre, at indholdet af dine ytringer ikke er i strid med reglerne om tavshedspligt, hvilket blandt andet følger straffeloven, forvaltningsloven og persondataloven. Du må fx ikke videregive fortrolige oplysninger om privatpersoners sygdomsforløb eller økonomiske situation eller offentlige økonomiske interesser. I helt særlige tilfælde har offentligt ansatte både pligt og ret til at bryde deres tavshedspligt fx ved ulovlig forvaltning – kontakt fortroligt en whistleblower-rådgiver fra IDA.
  • Ingen freds- eller ærekrænkende ytringer: Som offentligt ansat må du ikke – som andre borgere – fremsætte freds- eller ærekrænkende ytringer. Ligeledes må du heller ikke fremsætte urimeligt grove ytringer. Udlad derfor at fremsætte urigtige beskyldninger eller ytrer dig hånende eller latterliggørende. Til gengæld må satire eller sarkasme gerne forekommer, men det vil komme an på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvornår noget anses for urimeligt groft.
  • Fremsæt kun rigtige oplysninger: Du er medansvarlig for, at de oplysninger du ytrer er rigtige. Det er ulovligt at fremsætte åbenbart urigtige oplysninger.
 

Privat ansatLink kopieret

Som privatansat har du ytringsfrihed i henhold til § 77 i grundloven, når det fremsætter ytringer som privatperson. Dog er rækkevidden af ytringsfriheden for privatansatte i større grad begrænset end for offentligt ansatte. Årsagen hertil skyldes, at privatansatte i højere grad er begrænset af loyalitetspligt, tavshedspligt og markedsføringslovens bestemmelser om erhvervshemmeligheder.

Modsat en offentlig virksomhed, hvor det er i demokratiets interesser, at ansatte kan og vil udtale sig om kritisable forhold i den offentlige sektor, da er privatansatte i højere grad forpligtet til at værne og sikre arbejdsgivers omdømme.

Ovenstående begrænsninger medfører, at du som privatansat skal være særdeles varsom med at ytre dig negativt om dit ansættelsessted eller dets aktiviteter. Ligeledes skal du være påpasselig med, at du ikke offentliggøre tavshedsbelagt materiale såsom tekniske tegninger, beskrivelser, modeller, budgetter, kundelister salgsfremstød osv.

Som privatansat har du stadig adgang til at ytre dig som privatperson om fx politik eller øvrige samfundsmæssige forhold, når disse ikke relaterer sig til dit ansættelsessted. Udtaler du dig på vegne af virksomheden, da er du underlagt ledelsesretten, hvormed du skal respektere virksomhedens ønske til din kommunikation.

Bliver du bekendt med ulovlige forhold på virksomheden, da kan du forsøge at rejse problemstillingen internt, og afhjælper det ikke problemstillingen, da kan du være berettiget til at offentlige gøre situationen. Desto mere åbenlyst ulovlighederne er, desto større adgang til offentliggørelse. Du kan fortroligt søge rådgivning hos IDA´s rådgivere for whistleblowere