Medlemsfordele, hvis du arbejder i udlandet

Du kan få et gæstemedlemsskab eller blive medlem af et netværk i en række store udenlandske byer, hvis du skal udstationeres eller bliver ansat i udlandet af en udenlandsk arbejdsgiver.

Bliv gæstemedlem i en udenlandsk ingeniørforening

Du kan blive gæstemedlem af en række udenlandske – primært nordiske - ingeniørforeninger, som IDA har aftaler med. Gæstemedlemskabet er sædvanligvis gratis i tre år, hvorefter du kan blive betalende medlem eller melde dig ud igen.  

Som gæstemedlem i en af organisationerne, kan du få rådgivning og medlemstilbud, modtage nyhedsbreve/fagblade og deltage i medlemsarrangementer på linje med foreningens egne medlemmer. Retssager føres dog kun efter aftale om evt. betaling med den oprindelige organisation (IDA). Som gæstemedlem, har du ikke stemmeret ved valg, og du er ikke valgbar til tillidsposter.

OBS! Ikke alle af ovenstående organisationer fungerer som pendant til IDA, dvs. nogle fungerer udelukkende som en brancheorganisationer og tilbyder ikke nødvendigvis juridisk bistand. 
Du melder dig ind ved at anmode om et gæstemedlemsskab hos IDA, der efterfølgende kontakter den udenlandske organisation på dine vegne.  

Anmod om nordisk gæstemedlemsskab ved at udfylde denne formular
 
IDA har aftaler med følgende organisationer om gæstemedlemskab:

Sverige

Sveriges Ingenjörer

Kontakt Sveriges Ingenjörer

Norge 

Tekna (civilingeniører og scient.)

Kontakt Tekna 

NITO (diplomingeniører)

Kontakt NITO

Finland

TEK (civilingeniører)

Kontakt TEK

Insinööriliitto (diplomingeniører)

Besøg Insinööriliittos hjemmeside

Island

Verkfrædingafelag Islands (VFI)

Besøg VFIs hjemmeside

Færøerne

Føroya Verkfrødingafelag

Besøg Føroya Verkfrødingafelags hjemmeside

Tyskland

VDI (Verein Deutscher Ingenieure)

Besøg VDIs hjemmeside

Spanien

COGITI

Besøg COGITIs hjemmeside

Australien

Professionals Australia (tidligere APESMA)

Besøg Professionals Australias hjemmeside

Hvilke rettigheder har jeg som gæstemedlem?

Som gæstemedlem i en af organisationerne, kan du få rådgivning og medlemstilbud, modtage fagblade og deltage i medlemsarrangementer på linje med foreningens egne medlemmer.

Retssager føres dog kun efter aftale om evt. betaling med den oprindelige organisation.

Som gæstemedlem har du ikke stemmeret ved valg, og du er ikke valgbar til tillidsposter.

OBS! Ikke alle af ovenstående organisationer fungerer som pendant til IDA, dvs. nogle fungerer udelukkende som en brancheorganisationer og tilbyder ikke nødvendigvis juridisk bistand.

Bliv medlem af et netværk i New York, London, Paris og Bruxelles

Hvis du er ny i udlandet, kan det være en stor hjælp af blive del af et netværk med andre danskere. Derfor har IDA tilsluttet sig fire af Djøfs globale netværk, som du dermed får adgang til som IDA-medlem. De fire lokale netværk er i London, New York, Paris og Bruxelles.

Netværkene består altså ikke udelukkende af andre ingeniører og teknisk eller naturvidenskabeligt uddannede medlemmer, men også af djøf’ere. Så som deltager får du et bredt netværk på tværs af brancher, organisationer og virksomheder.

Den primære aktivitet i de fire netværk er sociale og faglige arrangementer, og som IDA-medlem har du gratis adgang til de fire netværk og alle arrangementer i netværkene.

Du er også velkommen til at medbringe en gæst til arrangementerne, hvis du fx gerne vil have din ægtefælle med.

Du kan læse mere om de fire netværk på Facebook:

Få hjælp til skat og social sikring

IDA rådgiver ikke om skat i forbindelse med flytning til udlandet, men vi har en henvisningsaftale med skatteafdelingen i Deloitte.

Her kan du som medlem efter en henvisning fra IDA få en kort gratis rådgivningssamtale på 15 minutter.   

Har du brug for mere rådgivning, kan du købe en standardrådgivning, hvor du får gennemgået din husstandsøkonomi, skatteforhold og andet. 

Log ind og kontakt IDA om tilbuddet 

Du har også adgang til tre videoer, som IDA har lavet i samarbejde med Deloitte, hvor du kan lære mere om:

  • Skat i Danmark ved fraflytning/udstationering fra Danmark
  • Social sikring ved arbejde i udlandet
  • Få styr på skatten, når du flytter tilbage til Danmark 

Log ind og se videoerne

Sådan kan du bruge dit medlemskab af IDA, hvis du arbejder i udlandet

Er du udstationeret på dansk kontrakt, har du forsat adgang til både juridisk rådgivning og karriererådgivning.

Arbejder du i udlandet på en lokal kontrakt, kan du få nedsat dit kontingent til IDA. Bemærk at du så ikke har adgang til juridisk rådgivning og karriererådgivning. 

Er du medlem uden juridisk rådgivning, kan du i nogle sager søge om tilskud fra IDA til advokatbistand i udlandet. Tilskuddet forudsætter, at IDA vurderer din sag egnet til at få tilskuddet. IDA tilbyder op til 4.000 kr. i tilskud, svarende til 530 euro.

Du kan stadig bruge dine kontante medlemsfordele som ansat i udlandet. 

Dine mails fra IDA vil blive målrettet med nyheder og arrangementer, der også er relevante uden for Danmark.

Læs mere om at være medlem i udlandet

Se alle dine kontante medlemsfordele i IDA