Ophavsret - fakta og regler

Hvad er ophavsret, og hvem har ejerskabet over det, du skaber i din arbejdstid? Få indblik i de vigtigste regler om ophavsret her.

Om ophavsret

Ophavsret er en eneretsbeskyttelse, som vedrører retten til ikke-materielle goder. Ophavsretten opstår altid hos en fysisk person, der har frembragt et konkret værk.
Denne person kaldes ophavsmanden. En juridisk person, som for eksempel en virksomhed, kan kun erhverve ophavsret i kraft af en aftale. Det kan blandt andet være en ansættelseskontrakt.

Hvad er omfattet af ophavsret?
Ophavsret er særligt knyttet til litterære og kunstneriske værker, herunder musikværker og filmværker, men også mere praktisk orienterede frembringelser, som it-programmer, topografiske kort og bygningsværker, er omfattet af beskyttelsesreglerne i ophavsretsloven.

Hvem omfatter ophavsretsloven?
Ophavsretsloven beskytter retten til et værk, som en person har udviklet eller frembragt, og den giver ophavsmanden retten til at bestemme over værket. Det gælder blandt andet retten til at bestemme, hvordan og hvornår værket skal benyttes. Loven beskytter derudover mod efterligning og uberettiget offentliggørelse.

 

Krav til ophavsretslig beskyttelseLink kopieret

For at en frembringelse, som eksempelvis et it-program, skal være ophavsretligt beskyttet, er det en forudsætning, at det har det, man kalder værkshøjde.

Det vil sige, at ophavsmanden ved en selvstændigt skabende indsats har frembragt noget, der har en egenart eller originalitet. Der er ingen krav til værkets kvalitet. Blot at det er en ny og selvstændig frembringelse.

Formkrav og copyright
I Danmark stilles der ingen formkrav til den ophavsretlige beskyttelse. Copyright-mærket, som de fleste kender, er dermed ikke en betingelse i dansk eller anden nordisk ret, for at et værk er beskyttet efter ophavsretslovens regler. Et værk er beskyttet efter ophavsretslovens regler i 70 år fra ophavsmandens dødsår.

 

IT-programmerLink kopieret

Et it-program bliver ikke betragtet som en opfindelse, og der kan derfor som udgangspunkt ikke søges patent på det. Den konkrete udformning af it-programmet er til gengæld ophavsretligt beskyttet.

Har en medarbejder udarbejdet et it-program i sin funktion som arbejdstager eller efter en arbejdsgivers anvisning, overgår ophavsretten til arbejdsgiveren. Det er dog muligt at indgå en aftale om bonusbetaling til medarbejderen, hvis it-programmet får et større udnyttelsesomfang end oprindeligt forudset.

Bonusordninger for it-programmer
Ifølge ophavsretsloven vil rettighederne til et it-program i udgangspunktet overgå til arbejdsgiveren i forbindelse med ansættelsesaftalen. Der er dog ikke noget i vejen for at foreslå en aftale, hvor du og eventuelt dine kollegaer får en form for bonus eller royalti, hvis prgrammet får kommerciel suces. Du kan kontakte IDA for at få mere detaljeret rådgivning om disse kontraktformuleringer.

 

DesignLink kopieret

Ifølge den gældende designlov kan du søge om beskyttelse af et design eller mønster hos Patent-og Varemærkestyrelsen.

Designbeskyttelse er en offentlig meddelelse, der giver designets ophavsmand eneret til at udnytte et nærmere beskrevet design kommercielt.

Designbeskyttelse gælder højst i 25 år og gives normalt for 5 år ad gangen. Hvis du er fastansat i en virksomhed og arbejder med designudvikling, vil din arbejdsgiver i et vist omfang få udnyttelsesrettighederne til dine design.

Se mere om designret hos Patent- og Varemærkestyrelsen

 

Ophavsret på ideerLink kopieret

Ideer og principper er som udgangspunkt ikke beskyttet efter ophavsretsloven, hvilket også gælder for knowhow. Arbejdsgiver og medarbejder kan dog indgå aftaler om udnyttelse af ideer, koncepter og knowhow igennem et ansættelsesforhold.

Det skyldes, at der som udgangspunkt er aftalefrihed i Danmark. Vær dog opmærksom på, at der kan være visse begrænsninger som følge af speciallove, herunder funktionærloven. Konsultér UBVA - Udvalget for Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde )

Læs mere på UBVAs hjemmeside (Udvalget for Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde).

 

Værker udviklet i fritidenLink kopieret

Når det skal afgøres, om ophavsrettighederne er overgivet til arbejdsgiveren, kan det have betydning, om det er udviklet i fritiden.

Hvis du udvikler et værk i din fritid, og det i øvrigt er uden relation til dine arbejdsopgaver i virksomheden, vil dine rettigheder som udgangspunkt ikke være overgivet til din arbejdsgiver.

Kontakt IDA hvis du er i tvivl.

 

Flere rettighedshavereLink kopieret

Ifølge ophavsretsloven har to eller flere ophavsmænd, der har bidraget til et værk, have ophavsret i fællesskab.

I praksis kan det være umuligt at udskille, hvilke dele af et værk de forskellige bidragsydere har medvirket til.  Det er derfor nødvendigt at håndtere rettighederne i fællesskab.

Det vil dog oftest være sådan - for fastansatte lønmodtagere - at arbejdsgiveren har overtaget samtlige ophavsrettigheder.