Den agile værktøjskasse: 3 steder at starte

Der er masser af relevant materiale om agil projektledelse. IDAs PMO-chef Janick Wrona giver her sit bud på tre oplagte steder at starte.

Det agile manifest

Det oplagte sted at starte for alle, der er interesserede i agil projektledelse. I 2001 skrev 17 software-pionererer Manifest for agil softwareudvikling, der består af fire kerneværdier og tolv principper. De lagde manifestet på internettet, der siden hen er blevet underskrevetvet af flere end 20.000. 

Læs manifestet for at forstå agilitetens oprindelse

Scrum-guiden

Scrum-guiden er den komplette oversigt over regler, rammer og roller i Scrum-metoden. Guiden er udviklet af ophavsmændene til Scrum, Ken Schwaber og Jeff Sutherland, der også var blandt de 17 initiativtagere til Manifest for agil softwareudvikling.

Læs guiden for at få indsigt i Scrum

Virker agile projekter?

Agilitet er et af tidens mest hypede begreber, men skaber det reelt mere succesfulde projekter? Det afdækker dette studie i International Journal of Project Management, hvor forfatterne har undersøgt 1002 projekter for at se, om agile projekter er mere effektive og skaber mere tilfredshed blandt dets stakeholders.

Læs rapporten og find ud af, om agilitet fortjener sin hype