
På Technomania kan du også møde MemeCam og Face2wikipedia (IDA Zone) og deres skaber Andreas Refsgaard. Andreas er digital kunstner med en kreativ tilgang til kunstig intelligens. Andreas har desuden været med til at udvikle den populære kunstige intelligens “Teachable Machine” sammen med Google Creative Labs, som anvendes af mange undervisere indenfor feltet. Gennem de sidste mange år har han også selv undervist i brugen af kunstig intelligens hos blandt andet Facebook i Seattle, Massachusetts Institute of Technology (MIT), Pratt Institute, DJMX, Kolding Designskole, Design Academy Eindhoven, Kunstakademiets Arkitektskole og mange andre steder verden over.
MemeCam
Et sjovt og interaktivt AI-kunstværk, hvor du kan tage et billede af dig selv, dine sko eller din frokost. MemeCam forvandler det straks til et sjovt meme – med sans for detaljer og Technomania-humor. Se resultaterne live på storskærm, prøv det på din egen telefon eller del det med vennerne.