Jens Brehm Bagger Nielsen

Global Head of AI Center of Excellence, Research & Development, WS Audiology Denmark A/S

Jens Brehm Bagger Nielsen

Jens Brehm Bagger Nielsen holder oplæg på Technomania den 30. september kl. 14.00 på 360° Stage – navigated by itm8. 

AI i hørepleje 

AI og Machine Learning har været en integreret del af hørepleje og høreapparater i mere end et årti.

Høreapparater tilpasser sig omhyggeligt og problemfrit til ændringer i de mange forskellige lydmiljøer, man oplever i løbet af en dag, således at den enkelte høreapparatsbruger kan fokusere på det vigtigste for at få den bedste høreoplevelse. Med AI er høreapparater også i stand til at udføre personaliseret tilpasning til lydmiljøer på en enkel, intuitiv og hurtig måde. 

I dette foredrag vil Jens Brehm Bagger Nielsen tale om, hvordan WSA har brugt AI til at udvikle en iterativ læringsproces omkring hver enkelt høreapparatsbruger og om rejsen dertil. Han vil også diskutere AI’s fremtidige betydning indenfor behandlingen af høretab. 
  
Bio:

Jens Brehm Bagger Nielsen er global chef for AI Center of Excellence hos WSA og en del af det nationale rådgivende udvalg for Pionercenteret for AI. Han blev tildelt en ph.d. i kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML) fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2014.

Som en af de første pionerer inden for AI har Jens arbejdet professionelt med AI og data hos WSA og tidligere Widex. Jens har skrevet og været medforfatter på flere videnskabelige peer-reviewede publikationer inden for både AI/ML og høreapparats- og audiologiforskning.

Han står bag den AI-drevne funktionalitet »SoundSense Learn«, der blev lanceret med Widex Evoke i 2018 og i efterfølgeren »MySound«, som giver slutbrugerne mulighed for selv at tilpasse deres høreapparatindstillinger.

I de senere år har Jens’ team af ML-, audio- og softwareingeniører sammen med designere drevet AI-aktiviteter på tværs af WSA samt deltaget i akademiske projekter som vejledere for industrielle ph.d.- og kandidatstuderende.